Alkohol øger blodtrykket

29 okt, 2024 | Viden og Forskning

Drikker du ofte alkohol, så kan det alene øge blodtrykket i en sådan grad, at det kan udløse en recept hos lægen på blodtryksmedicin. Det er en ny dansk undersøgelse med professor Gorm Boje Jensen i spidsen, der har analyseret data fra 104.467 mænd og kvinder i alderen 20-100 år i den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der var en direkte sammenhæng mellem deltagernes alkoholindtag og så blodtrykket – jo mere de drak, jo højere var blodtrykket.

En af forklaringerne kan være, at alkohol omdannes til sukker i kroppen, hvilket får blodsukker og insulin til at stige og dermed også blodtrykket.

80 procent af deltagerne i studiet indtog regelmæssigt alkohol, og resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem deres alkoholindtag og så øgningen i både systolisk og diastolisk blodtryk. Systolisk er udtryk for trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i arterierne. Det diastoliske blodtryk viser trykket i blodkarrene, når hjertet er i hvilefasen mellem to slag.

Bare en ugentlig drink øgede det systoliske blodtryk med 0,15-0,17 mmHG. Det diastoliske blodtryk blev øget med 0,08-0,15 mmHg. Effekterne var lidt højere blandt kvinder og blandt yngre mennesker under 60 år.

De fleste vaf os drikker regelmæssigt alkohol. Det er nu slået fast, at alkohol kan øge blodtrykket. Det kan også føre til leversygdom, demens og meget andet.  Mere end 35 genstande om ugen, affødte i gennemsnit et 11 mmHg højere systolisk blodtryk og et 7 mmHg højere diastolisk blodtryk sammenlignet med dem, der kun drak 1-2 genstande om ugen. Når du sænker dit alkoholindtag, så reducerer du også behovet for blodtryksmedicin.

Alle former for alkohol sætter blodtrykket lige meget i vejret, det gælder både rødvin, øl og mere hardcore spiritus.

Reference: Jensen GB, Grønbæk M, Jensen MT, Schnohr P, Nordestgaard BG, Lavie CJ, O’Keefe JH, Marott JL. Type of Alcohol and Blood Pressure: The Copenhagen General Population Study. Am J Med. 2024 Sep;137(9):857-864.

Læs også artiklen D-vitamin sænker dit blodtryk
Læs også her Sænk dit blodtryk med rødbedesaft

Var du tilfreds med denne artikel Alkohol øger blodtrykket? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.