
Anbefales vi tilstrækkeligt med D3 vitamin?
Mangel på D3 vitamin er stærkt forbundet med øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme, hvoraf flere har vist sig at kunne forbedres ganske afgørende ved enten tilstrækkelig sol- eksponering eller ved indtag af kosttilskud med D3-vitamin. Disse sygdomme omfatter blandt andet astma, psoriasis, gigt, knogleskørhed, sclerose og tuberkulose, men også mod influenza og covid har D-vitamin vist sig effektiv.
Vi ved, og har vidst i mange år efterhånden, at D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne. Siden 2004 har man kendt til betydningen af D3 vitamin, og man har vidst, at hovedparten af danskerne manglede D vitamin i november måned. Primært fordi den bedste kilde til D vitamin er solens stråler, og vi har her i de nordlige lande, lange og mørke vintre. Desuden er det ikke muligt at spise sig til tilstrækkeligt D vitamin. Alligevel skulle der gå helt frem til 2020 før Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefalede alle danskere at indtage D vitamin fra september til maj. 400 i.u. (10 mcg) anbefalede de, at vi tog, og primært for at forebygge knogleskørhed. Hvor disse anbefalede doser stammer fra, får stå hen i det uvisse, men det står klart, at blot en time eller to i solen om sommeren, ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3 vitamin dagligt, altså mange gange højere doser, end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere da også undret sig over regeringers og styrelsernes særdeles lave D vitamin anbefalinger.
Tilbage i 2015 oplyste to forskerhold fra San Diego, at de generelle D vitamin doser var sat alt for lavt. De havde undersøgt vores reelle behov for D3 vitamin tilskud og konkluderede samstemmende, at den almindelige borgers behov for D vitamintilskud lå langt højere, end der blev anbefalet. Disse forskeres anbefalinger lå på D vitaminanbefalinger, der var 17,5 højere, end det myndighederne den dag i dag anbefaler. De vurderede, at der ganske enkelt var tale om en gedigen regnefejl i de amerikanske beregninger, som også anvendes som grundlag for de danske myndigheders anbefalinger, og som kalkulerer optageligheden af D vitamin fra maden til blodet. Den beregningsmodel var forkert, sagde forskerne fra det amerikanske Institute of Medicine. De oplyste dengang, at behovet for tilførsel af D vitamin som kosttilskud i vintermånederne var blevet markant undervurderet. De har uafhængigt af hinanden efterprøvet de amerikanske myndigheders beregningsmodel. Deres anbefalinger er utvetydige, og de har meldt offentligt ud, at de anbefaler myndighederne at sætte de anbefalede daglige doser af D vitamin op. Forskerne opfordrede også til en storstilet oplysningskampagne, der skulle gøre alle vestlige befolkninger opmærksomme på, at der altså skulle indtages markant mere af det vigtige D vitamin i form af kosttilskud, end der hidtil havde været anbefalet fra officiel side. Faktisk hele 17,5 gange mere. Det skete så aldrig. Du kan læse mere om undersøgelsen her
Meget tyder på, at de anbefalede doser er sat alt for lavt, og har været det i mange år.
I forbindelse med et senere studie (se reference herunder) screenede man rutinemæssigt ved indlæggelsen samtlige patienter på et hospital i Cincinatti, Ohio, for D-vitaminmangel. Studiet blev påbegyndt i juli 2011 og de indlagte blev tilbudt tilskud med D3 vitamin, enten for at rette op på eller forebygge mangel. Studieforløbet har kørt over syv år, og i løbet af denne tid har der være mere end 4700 patienter indlagt, hvoraf langt de fleste takkede ja til tilskud med enten 5000 eller 10.000 IU/dag D3 vitamin. På grund af bekymringer for bivirkninger gik kun nogle få med til at indtage større mængder, der spænder fra 20.000 til 50.000 IE/dag. Der var dog ikke en eneste patient, der fik D3-vitamin bivirkninger i form af hypercalcæmi eller andre former for bivirkninger, der ville kunne tilskrives tilskud af vitamin D3. Tværtimod oplevede en del af patienterne bedring, både i sygdomme og almentilstand. Sammenfattende var konklusionen, at langsigtet tilskud med D3-vitamin i doser fra 5000 til 50.000 IE/dag synes at være sikkert at indtage.
På The Mayo Clinic i USA har man igennem mange år med særdeles gode resulter behandlet sclerosepatienter med store doser D vitamin. 20,000 i.u. gives patienterne dagligt, og der har ikke været et eneste rapporteret tilfælde af bivirkninger. Tværtimod er antallet af attacks blandt patienterne faldet drastisk.
Mange danskere mangler stadig D3 vitamin om vinteren, og det mærkede mange særligt under Covid pandemien. En artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, viser, at mangel på specifikke mikronæringsstoffer, som vitaminerne og mineralerne selen, zink og D vitamin, kan være en del af forklaringen på et nedsat immunforsvar. Vores jord i Danmark er selenfattig, zink kan det være vanskeligt at få tilstrækkeligt af, og vi kommer ikke nok ud i solen uden solcreme med faktor. Også selvom vi gør, så er de fleste danskeres D vitamin depoter brugt op i november/december måned og fyldes først op igen i juli/august. Meget tyder derfor på, at de fleste af os får for lidt D vitamin, zink og selen, blandt andet på grund af næringsfattige råvarer og mangel på udendørs aktiviteter. Forskerne bag den artikel, der her henvises til, mener, at såfremt disse mikronæringsstoffer tilføres, så vil det formodentlig kunne forebygge, beskytte og hjælpe os mod en lang række alvorlige infektioner og sygdomme.
Hvorfor tilpasser styrelserne ikke deres anbefalinger efter den seneste nye forskning?
Under covid viste både lande og hóspitaler rundt omkring i verden markante og gode resultater, såvel forebyggende som behandlende med D vitamin mod Covid. Herhjemme var vi mange, der gjorde opmærksom på disse forhold, alligevel blev de først anerkendt efter, at Corona pandemien var overstået. Hvorfor tager ingen danske læger sig af at få D3 vitamin på dagsordenen, det skorter ikke på solide og gode forskningsresultater. Og hvorfor tilpasser vores styrelser ikke deres anbefalinger løbende efter forskningen?
D-vitamin doser er individuelle, og blandt mennesker, der vejer mere end gennemsnittet eller har mørkere hud eller går tildækket, er behovet endnu højere, end ovenfor beskrevet. Derfor virker det også helt mærkværdigt, at lægerne ikke rutinemæssigt måler danskernes D-vitaminniveauer i november måned, men derimod frarådes at gøre dette – af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes af en række læger, at der vil kunne spares mange penge på de samlede sundhedsbudgetter, såfremt alle havde tilstrækkeligt høje niveauer.
Man får let det indtryk, at de livsvigtige vitaminer og mineraler slet ikke eksisterer for danske læger og styrelser. Hvad skyldes det, og hvorfor ser ingen en interesse i at spare mange penge på sundhedsvæsenet via den forebyggende indsats, som tilstrækkelige D3 vitaminniveauer vil kunne medføre? – og selen, og zink, og magnesium og så videre?
D3-vitamin indtages bedst som separat tablet, der er fremstillet i kombination med sundt fedt. Det øger optageligheden. Du kan læse mere via links herunder, og mine personligt foretrukne D3 vitaminprodukter er Nature’s Own D3 vitamin eller Pharma Nord D-Pearls.
Reference: McCullough PJ, Lehrer DS, Amend J.; “Daily oral dosing of vitamin D3 using 5000 TO 50,000 international units a day in long-term hospitalized patients: Insights from a seven year experience”; J Steroid Biochem Mol Biol. 2019 May;189:228-239.
Jan Alexander, Alexey Tinkov, Tor A. Strand, Urban Alehagen, Anatoly Skalny and Jan Aaseth, Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against agressive COVID-19, Nutrients 2020, 12(8), 2358;
Du kan læse mere her om Ny forskning i relation til D3 vitamin
Du kan læse mere her om Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?
Var du tilfreds med denne artikel Anbefales vi tilstrækkeligt med D3 vitamin? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.




