Behandling med K2 vitamin

14 jan, 2021 | Viden og Forskning

Dette indlæg er skrevet af Henrik Hey

Dr. Med Henrik Hey er overlæge på Vejle sygehus, ekspert i D vitamin og osteoporose og fortaler for daglig anvendelse af såvel D3 vitamin som K2 vitamin og god fiskeolie forebyggende. Overlæge Henrik Hey har været med til at gøre en stor forskel, og han har taget mange kampe med Sundhedsstyrelsen for at få dem til at anbefale og anvende naturlige vitaminer og næringsstoffer såvel forebyggende som i behandlingen af sygdomme.

Behandling med K2-vitamin kan have stor betydning. K vitamin er et nyt vitamin i debatten i relation til covid-19, og er opstået på baggrund af  hollandsk og dansk forskning. Der blev i disse undersøgelser fundet betydeligt lavere K vitaminniveauer blandt alvorligt syge covid-19 patienter. Det var særligt fremtrædende blandt ældre risikopatienter med andre sygdomme så som fedme, diabetes, kol- og hjertepatienter. Forskerne konkluderede, at årsagen til de alvorlige forløb blandt andet skyldtes vaskulære ændringer i lungevævets elasticitet, der kunne tilskrives et lavt niveau af K vitamin.

K vitaminet hører ligesom A, D og E vitaminerne til gruppen af fedtopløselige vitaminer. K vitaminet findes i flere former. Det blev opdaget for mere end 75 år siden af biokemikeren Henrik Dam. Han fandt det fedtopløselige stof, som havde med blodet størkning – koagulationsevne – at gøre. Derfor døbte han stoffet K vitamin. Igennem de efterfølgende mange år viste forskningsresultaterne at K vitamin er en gruppe af stoffer, som inddeles i K1 vitamin og K2 vitamin, hvoraf sidstnævnte forekommer i femten varianter. De bedst kendte K2 varianter er MK7 og MK4, der anvendes som kosttilskud. De gode nyheder er, at du selv kan danne K-vitamin.

K1 (fyllokinon eller fytomenadion) findes primært i planter og grøntsager som broccoli, spinat, blomkål. avocado og frugt, Spiser du sundt, grønt og varieret får du som oftest tilstrækkeligt med K1. Mangelsymptomer på K1 er koagulations forstyrrelser. De viser sig ofte ved øget blødningstendens og varierende grader af blå mærker.
K2 (menakion) findes i animalske fødevarer som kød og mælkeprodukter, og kan tillige dannes ved bakteriel forgæring af tarmbakterierne (fermentering). Japanerne er kendt for at nyde fermenteret soja i mange former som miso, tempeh, tamari, tofu og natto. Netop japanernes næsten daglige indtag af disse fødevarer, anses som en af årsagerne til deres længere levetid og lavere forekomst af en række sygdomme.
Den mest effektive, naturlige vej til højere K vitamin niveauer kan fås via maden i form af grønne grønsager, gammeldags kærnet smør, økologisk kylling og æg samt visse typer ost som for eksempel Jarlsberg ost fra Norge og Emmentaler. Noget af det mest effektive er faktisk at spise lidt gammeldags kærnet smør, gode, økologiske oste og æg. K2 vitamin fra disse kilder udviser i studier højere og mere effektiv optagelse i organismen end indtag af K1 vitamin fra grønsager. Dette kan være en udfordring for det stigende antal vegetarere og veganere. Dog kan fermenterede grønsager og friskjuicede grønsager, mælkebøtteblade, spinat, kål og anden bladgrønt, der ikke varmes op, også være fortrinlige kilder til K vitamin, alternativt kan K2 vitamin med fordel indtages i tilskudsform.

K2 vitaminet er et væsentligt vitamin, det fungerer som en accelerator i dannelsen af nye knogleceller og dermed ny knogle dannelse. K2 vitamin hæmmer forkalkningerne i arterierne, fjerner kalken fra karvæggene og bringer kalken fra blodet ind i knoglerne hvorved det i samspil med aktiveret D vitamin stimulerer de gode knogleceller til ny knogledannelse. Virkningen af tilskud af K2 vil også kunne føre til mindre karstivhed og færre forkalkninger i karvæggene, hvilket kan medføre en reduceret forekomst af blodpropper i forbindelse med hjerte-, hjerne- og karsygdomme, men altså også muligvis hæmme svære gener på grund af covid-19. .

Dosis anbefalinger af K2 Vitamin
Hvis organismen mangler K2-vitamin, øges antallet af ”onde knogleceller”, som nedbryder knoglestrukturen, hvilket kan fører til udvikling af osteoporose og dermed øge risikoen for brud. Da der ikke foreligger dosis anbefalinger fra danske sundhedsmyndigheder vil man på baggrund af udenlandske erfaringer anbefale et dagligt kosttilskud op til 100 mikrogram K2 I Norge er anbefalingerne op til 200 mikrogram, mens man i U.S.A. anbefaler 90 til kvinder & 120 mikrogram til mænd. Der er ikke fundet bivirkninger selv ved anvendelse af høje doser. Udover effekten ved osteoporose, hjerte-, kredsløbs-, lungesygdomme, har K2 vitaminet betydning i forbindelse med kroniske tarms-, leversygdomme, gigtlidelser, kronisk nyresygdom og Alzheimers sygdom, samt at have en mulig effekt ved visse cancersygdomme. I forbindelse med påvist Covoid-19 infektion vil tilskud af K2 vitamin anbefales til alle risikopatienter. Der er således ikke grund til alle der føler sig raske styrter hen og køber K2 Vitamin for der er ingen beviser for at K2 vitamin kan forebygge Covid-19.

I dagligdagen anbefales alle danskere – unge som gamle – at leve sundt, spise god næringsrig mad og supplere med fysisk aktivitet og en god nattesøvn.  Det kan dog foreslås, at den enkelte får mulighed for individuel ernæringsvejledning, i særlig grad alle risikopatienter, der har et øget behov for proteiner, energi, kostfibre og mikronæringsstoffer. Tilskud af vitaminer og mineraler af høj kvalitet kan være medvirkende til at styrke og sikre den antiinflammatoriske funktion, og styrke immunforsvarets evne til at opdage og bekæmpe indtrængende bakterier og vira. En god søvn styrker ligeledes dit immunforsvar. Stress gør dig modtagelig for virusinfektioner. Derfor forsøg at stress af med gå-, cykelture, afspændingsøvelser, ro og hvile samt en god søvn.

NB Tag aldrig K2-vitamin sammen med blodfortyndende behandling! Er du i tvivl spørg med din læge!

Referencer: 
Hey H & Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700
Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund I. Vitamin D mangel. Ugeskr Læger 2009;171: (26):2179.
Dofferhoff ASM, Piscaer I, Schurgers LJ, et al. Reduceret vitamin K status som en potentielt modificerbar risikofaktor for svær COVID-19. Clin inficere Dis Off Publ inficere Dis Soc Am. Offentliggjort online August 27, 2020. doi:10.1093/cid/ciaa1258
KrydshentningGoogle Scholar
Linneberg A, FB Kampmann FB, Israelsen SB, Andersen LR, Jørgensen HL, Sandholt H, Jørgensen NR, Thysen SM, Benfield T. Lav vitamin K-status forudsiger dødelighed hos en kohorte på 138 indlagte patienter med COVID-19doi: https://doi.org/10.1101/2020.12.21.20248613
Berenjian A, Sarabadani Z, “Hvordan menaquinon-7 mangel påvirker dødelighed og sygelighed blandt COVID-19 patienter” Biokatanalyse og Landbrugsbioteknologi 29 (2020) 101792 2.v1

Her kan du læse Henrik Hey’s artikel K vitamin og covid-19
Her kan du læse Henriks Heys artikel om K2 og hjertekarsygdomme
Her kan du læse Henrik Heys artikel om K2 vitamin, anbefalinger og advarsler

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel Behandling med K vitamin?, så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder eller til at dele den med dine venner. Du kan også tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev, der udkommer en gang om måneden med nyt om mad og sundhed og inspirerende opskrifter.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.