K2 vitamin anbefalinger og advarsler
K2 vitamin anbefalinger og advarsler af overlæge Henrik Hey.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller Fødevarestyrelsen har anbefalinger for et dagligt indtag af K2 vitamin. Derfor må vi i denne sammenhæng anvende internationale anbefalinger. I Norge anbefales der 1 mikrogram dagligt per kg legemsvægt, mens amerikanerne anbefaler et dagligt indtag på 120 mikrogram til mænd og 90 mikrogram til kvinder.
Er der mistanke om osteoporose eller åreforkalkning, er du disponeret for hjertesygdom eller lider du af en af de sygdomme som er angivet i Tabel 1, så kan det anbefales at tage et dagligt tilskud på 180 mikrogram K2 vitamin hver dag. Til forebyggelse, kan den halve dosering anbefales. K2 vitaminet tolereres godt, og der er ikke registreret bivirkninger ved de nævnte doseringer, ligesom der ikke er registreret bivirkninger selv ved den dobbelte dosering.
Når det gælder den forbyggende effekt ved anvendelsen af K2 vitamin, er det værd at huske, at de biokemiske reaktioner optræder straks, men en analyse af resultaterne vil først være målbare efter et års behandling. Eftersom både K2 vitamin og D3 vitamin har en positiv effekt ved osteoporose, hjertekar sygdomme og formentlig også ved diabetes og cancersygdomme, kan man med fordel tage begge vitaminer dom et dagligt tilskud. Gerne i kombination med et højkvalitets multivitamin og mineral tilskud samt en stabil og god fiskeolie.
En anbefalende dosering til midaldrende og ældre vil være 2 tabletter daglig á 19 mikrogram D3 vitamin og 37.5 mikrogram K2 vitamin, en højkvalitets multivitaminmineralpille, fiskeolie samt 400 mg calcium og samme dosis magnesium, gerne i organisk form.
Med vores nuværende viden, kan man fint kombinere de nyere koagulationshæmmere som eksempelvis Eliquis® med K2 vitamin, derimod kan det ikke tilrådes at tage tilskud med K2 vitamin, hvis du i årevis har modtaget AK-behandling (blodfortynding) med Maravan®. Selv små doser af K2 vitamin har betydning ved påvirkning af AK -behandling med f.eks Maravan®, hvorfor K2-vitamin bør undgås til patienter i denne blodfortyndende behandling.
Kosttilskud med K2-vitamin er desværre en relativ dyr behandling, idet K2 vitamintabletterne koster imellem to og seks kr. stykket, afhængig af, om du køber K2 vitaminer på nettet, apoteket eller i helsekost forretningerne. De høje priser kan få nogle mennesker til at fravælge kosttilskud med K2 vitaminer, hvilket er beklageligt. Derved fratages tusindvis af patienter mulighederne for at opnå en forbedret helbredstilstand. Ved en tidlig forebyggende indsats fra omkring 40 års alderen med K2 vitamin, eventuelt i kombination med D3 vitamin, fiskeolie og en god multivitaminmineralpille, vil man kunne opnå en styrkelse af immunforsvaret, en bedre livskvalitet og dermed en forventet længere levetid. På længere sigt vil det kunne bidrage til besparelser i sundhedsvæsenet på flere milliarder kroner.
OBS! Anbefalinger af K2 vitamin til voksne eller unge over over 11 år kan være aktuelt for cirka 80 % af befolkningen som forebyggende indsats eller i forbindelse med medicinsk terapeutisk behandling ved sygdom. Husk at patienter som får blodfortyndende medicin ikke må indtage K2-vitamin.
Tabel 1 – Der ses hyppigt K2-vitaminmangel ved en række sygdomme:
Osteoporose, Hjerte-kar-sygdomme, Type 2-diabetes, Malabsorption / malnutriering (manglende optagelse af føde gennem mave-tarmkanalens slimhinder), Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme: Crohns sygdom, ulcerøs colitis, Anoreksi, bulimi, Cøliaki, usund levevis, småt spisende, cancersygdomme, herunder levercancer, nyresygdom med hæmodialyse, leversygdom og Alzheimers sygdom.
Referencer Hey H & Brasen CL. K2-vitamin har betydning ved en række sygdomme. Ugeskr Læger 2015;177:V12140700 Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund I. Vitamin D mangel. Ugeskr Læger 2009;171: (26):2179.
Du kan læse mere omK2 vitamin og hvor du får det fra HER
Du kan læse Henriks Heys artikel om K2 vitamins betydning HER
Du kan læse Henrik Heys artikel om K2 vitamin og hjertekarsygdomme HER
Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.