Citroner – er citroner sunde?

1 jun, 2022 | Viden og Forskning

Citroner anvender vi ofte i drikke og i madlavningen. Men er citroner sunde?

Citroner er særdeles rige på C-vitamin, antioxidanter, citronsyre og polyfenoler, som alle har en lang række sundhedsmæssige fordele. Så hvis ikke økologiske citroner har en fast plads i din indkøbskurv, så overvej om ikke tiden er inde til at prioritere citronen højere, for det er en stjernesund frugt.

En række forskningsresultater har blandt andet vist, at udover en afgiftende effekt, så kan indtag af citroner også sænke kolesteroltallet, øge energiniveauerne, øge forbrændingen, styrke immunforsvaret, ligesom de kan have en befordrende effekt på vægt, hud og bindevæv.  C-vitamin indgår som en afgørende del af hudens collagendannelse.

Mange ældre har lave niveauer af det vigtige coenzym Q10. Det bevirker ofte stor træthed og hurtigere aldring. Det kan skyldes mangel på vitaminer og mineraler, og også her kan indtag af C-vitamin blandt andet hjælpe til højere produktion af CoQ10. C vitaminmangel fører ofte til blandt andet træthed, hukommelsessvigt samt ømme muskler og led. Dyrker du megen sport, så skal du være ekstra opmærksom på at få tilstrækkeligt med C vitamin hver dag, da du under motion forbruger meget C vitamin.

Vi mennesker er de eneste pattedyr, der ikke selv kan danne C vitamin, derfor er vi nødt til at have det tilført udefra gennem maden hver eneste dag. C vitamin er et livsvigtigt mikronæringsstof, og mange kan sikkert huske de mange søfolk, der tidligere døde af skørbug – netop fordi de manglede C-vitamin. Af denne årsag bør vi alle prioritere indtag af C-vitamin, enten via maden i form af en citron dagligt, havtornbær i smoothien eller andre C-vitaminrige råvarer som rød peberfrugt, grønkål og persille. En daglig vitamindrik kan også tilføre en lang række vitaminer og mineraler, herunder C-vitamin.

Alternativt kan du vælge hver dag at tage et ægte og effektivt C-vitamin som kosttilskud. Det omfatter i min optik C vitamin, fremstillet af økologiske C-vitaminrige råvarer, fremfor ascorbinsyre, der ikke er det fulde eller ægte C-vitamin. Det kan eksempelvis være den jeg selv tager; Plantforce C-vitamin pulver, alternativt hybenpulver eller Nature’s Own C-vitamin, der ligeledes er fremstillet på basis af C-vitaminrige råvarer.

Flg. råvarer er blandt andet rige på C-vitamin:
Rød peberfrugt, krydderurter som fx persille, hyben, bær som acerolabær, aroniabær, havtornbær, citroner og appelsiner samt grønkål, broccoli og blomkål.

Det er væsentligt at huske på, at C-vitamin er et særdeles flygtigt vitamin. Skræller du en citron eller appelsin og lader frugten ligge uden skræl, så er C vitaminindholdet kraftigt reduceret efter bare  15 minutter på køkkenbordet. Det er også årsagen til, at det er bedst at spise citroner og appelsiner med det samme og drikke sin friskpressede grønsagssaft med det samme.

Referencer:
Shimizu C, Wakita Y, Inoue T, et al.; “Effects of lifelong intake of lemon polyphenols on aging and intestinal microbiome in the senescence-accelerated mouse prone 1 (SAMP1)”; Sci Rep. 2019;9(1):3671.
Kajimoto O, Saegusa H, Hiramitsu M, Sakaida K, Sugino T.; “The internet investigation about the attenuation of fatigue feeling by taking a drink containing lemon citric acid”; Jpn. Pharmacol. Ther. 2007;35:821–828.
Miyake Y, et al.; “Lipid-lowering effect of eriocitrin, the main flavonoid in lemon fruit, in rats on a high-fat and high-cholesterol diet”; J. Food Sci. 2006;71:S633–S637.
Hiramitsu M, et al.; “Eriocitrin ameliorates diet-induced hepatic steatosis with activation of mitochondrial biogenesis”; Sci. Rep. 2014;4:3708.
Miyake Y, et al.; “Isolation of antioxidative phenolic glucosides from lemon juice and their suppressive effect on the expression of blood adhesion molecules”; Biosci. Biotechnol. Biochem. 2007;71:1911–1919.

Vil du vide mere, så læs med her Værd at vide om C vitamin
Her finder du opskriften på den sunde Vitamin drik

Var du tilfreds med denne artikel Citroner – er citroner sunde? Så må du gerne klikke “kan godt lide” under opskriften. Tilmeld dig også mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.