Den bedste fluor tandpasta?

8 feb, 2024 | Viden og Forskning

Der er ingen tvivl om, at sunde tænder og tandkød er væsentligt for vores generelle sundhed. En god mundhygiejne er derfor vigtig, herunder tandbørstning og valg af tandpasta.

Tandlægeforeningen anbefaler, at du bruger tandpasta med fluorid (fluor), da det kan forebygge caries. Det tilslutter jeg mig, men mængden og måden, det anvendes på er væsentlig, ligesom jeg aldrig personligt ville anvende en tand-pasta, der indeholder sodium lauryl sulfat (SLS/NSL) eller andre potentielt allergifremmende og miljø skadelige stoffer. Lovgivningen om tilsat fluorid, triclosan, SLS og hormonforstyrrende parabener i tandpasta viser for mig en foruroligende mangel på rettidig omhu omkring de kemiske stoffer i produkter, som vi og vores børn anvender/spiser.

Børn er sårbare overfor fluorid, og vi ved fra undersøgelser, at 3 årige spiser cirka 40% af tandpastaen.

Tænk har netop publiceret en undersøgelse af tandpasta, der stort set kun baserer sig på indholdet af Fluorid. Det faktum, at mange tandpastaer, heriblandt Colgate indeholder sodium lauryl sulfat med mere, har ikke afholdt Tænk fra at udnævne netop Colgates produkter som vindere. Forbrugerne forholdes hermed efter min mening særdeles vigtig viden om både indhold af triclosan og SLS med mere, fordi der alene fokuseres på indholdet af fluorid.

Fluor kontra ikke fluor
Debatten om triclosan og hormonforstyrrende parabener i tandpasta har med stor tydelighed vist en foruroligende mangel på omhyggelighed og  regelsætning omkring de kemiske stoffer, der tilsættes produkter, som vi spiser og anvender hver dag. Mange mennesker har af samme årsag taget konsekvensen og valgt en naturlig tandpasta uden tilsat kemi. Men så støder vi på dilemmaet; skal der være fluor i tandpasta for at den forebygger caries eller huller i tænderne?

Fluor kontra ikke fluor i tandpastaen er en mangefacetteret debat, der rummer en lang række aspekter, som vi måske ikke altid er opmærksomme på:

  • Mængderne af fluor, der er tilsat tandpastaen
  • Mængderne af tandpasta vi anvender ved hver tandbørstning
  • spises noget af tandpastaen?
  • Skylles munden efter tandbørstning?
  • Udsættes vi for store mængder polyfluoride stoffer i dagligdagen?

Det har også betydning hvor meget sukker og sukkerholdige drikke som sodavand, saft og juice vi indtager hver dag, da store mængder øger risikoen for huller i tænderne.

Fluor hedder egentlig fluorid, og det tilsættes tandpasta for at beskytte tandemaljen mod caries. Det er grundlæggende et giftigt stof, der sammenlignes i toksicitet med arsenik. Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er fortaler for, at vi hurtigst muligt får en strammere lovgivning. ”Når vi i dag har undersøgelser, der viser, at stofferne har effekter på børn, så kan vi ikke stå ved den grænseværdi, der findes i dag” siger han, og udtaler: “vores grænseværdier for bl.a. fluorerede stoffer er 100 gange for høje”.

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer, der forkortes PFC er ikke helt samme form for fluorid, som anvendes i tandpasta, men påvirkninger fra disse beslægtede stoffer er steget markant de seneste år. Vi udsættes for polyfluorerede stoffer via mademballage, bagepapir, teflon, smuds- og vandafvisende produkter, plastmaling, rengøringsmidler, møbler, tæpper, biler og et utal af andre produkter, som vi bruger og omgiver os med hver dag, og den samlede højere påvirkning er problematisk for vores generelle sundhed. Særligt børn er udsatte.

Fluor har en vis beskyttende effekt i forhold til udvikling af caries, men de tandlæger jeg har talt med i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, tager alle afstand fra Colgates brug af Triclosan og sodium lauryl sulfat i deres tandpastaprodukter.

Mine personlige valg…

Personligt har jeg valgt en salomonisk løsning og veksler morgen og aften imellem:
Suztain’s øko tandpasta med aloe vera
og Zendium tandpasta.

De indeholder begge fluorid, men ikke hverken sodium lauryl sulfat, triclosan, parabener eller anden uønsket kemi. Jeg bruger kun ganske lidt tandpasta svarende til det, der kan ligge på en halv lillefingernegl, og så skyller jeg munden grundigt efter tandbørstning.

Læs også:

Triclosan i tandpasta!

Mundpleje – En Sund Mund Giver Større Sundhed

PFC stoffer – Undgå Teflonpander, Bagepapir og Pizzabakker

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.