Frisk i krop og hjerne – hele livet

24 feb, 2021 | Viden og Forskning

Kan din hjerne følge med, hvis du bliver over 100 år gammel? Det er et spørgsmål, der optager mange. Vi lever nemlig længere end nogensinde før. Et barn født i 2021 kan forvente at leve mere end hundrede år, og det stiller ikke bare krav til vores fysik, men i høj grad også til vores hjerne. Hjernen ældes ligesom resten af kroppen, og spørgsmålet er, om den overhovedet kan følge med, hvis du bliver 100 år?

Babyer født i 2021 kan med en vis rimelighed forvente at fejre ikke bare deres 100 års-fødselsdag, men også de to næste. Unicef børneorganisation har lavet en prognose, der skønner, at gennemsnitsalderen for dette års babyer bliver 102,1 år – lidt yngre end i vores nærmeste nabolande, men placeret på en pæn 28. plads i verden.
Det er jo sådan set gode nyheder, men intet kommer jo som regel helt gratis. For en højere levealder betyder også et øget pres på samfundsøkonomien, og derfor skal vi formodentligt regne med at blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det stiller krav til vores fysik – men i høj grad også til vores hjerne.

Heldigvis kan vi selv gøre en del for at modvirke, at hjernen bliver gammel før tid. Det er bevist, at hjernens nerveceller kan gendannes – endda ret hurtigt og effektivt, hvis vi giver dem de rette betingelser. Det gør vi i høj grad gennem vores livsstil og den mad, vi spiser.

Derfor er det en god ide at bruge denne tid på at holde din hjerne i topform. Du kan blandt andet gribe til værktøjer som god og økologisk mad, fysisk aktivitet, meditation, hjernegymnastik, latter, dans, søvn med mere. Vores hjerner består primært af fedt, og derfor er det vigtigt at spise essentielle fedtsyrer af allerhøjeste kvalitet hver dag. Det kan du få fra hørfrø, kerner, nødder, mandler, bønner, linser, økologiske grøntsager, bær og frugter, økologisk laks eller ørred, gode ekstra jomfruolivenolier og højkvalitets fiskeolie som for eksempel MorEpa, Nordfolk og Nordic Natural cod liver oil. Tag også gerne tilskud af højkvalitetsvitaminer, E-vitamin, og gerne en E-vitamin, der indeholder alle tokoferoler og tocotrienoler, som beskytter hjernens fedtstoffer. For eksempel Nature’s Own E vitamin – mixed tocoferols and trienols. Du kan læse mere om gode vitaminer og E-vitaminer herunder.

Din hjerne har også brug for træning. Og lige som du træner din krop ved at gå i fitnesscenteret eller gå en tur, så øger hjernen sin muskelstyrke, når du motionerer. Fysisk aktivitet hjælper dannelsen af nye hjerneceller på vej, men hjernen kan også komme i form ved, at du fodrer den med nye sanseindtryk og variation. Det kan være små ting som at cykle en ny vej hjem fra arbejde eller at give hjernen små opgaver som f.eks. at løse en sudoku, lære et nyt sprog eller prøve at huske din indkøbsliste udenad. Endelig vil din hjerne også elske dig, hvis du hver dag drikker mindst 2 liter vand og supplerer med…

Følger du disse sunde råd, vil ikke bare din hjerne, men også din krop føle sig bedre tilpas. Den måde, vi lever på, afspejler sig nemlig i alle vores celler – og det er i sidste ende dem, der afgør, om vi er sunde og raske eller ej. For helt ærligt – hvis vi skal blive 102, kan vi jo lige så godt blive det med manér.

Du kan læse mere her om min bog Hjernegod mad
Her kan du læse mere om En effektiv indsats mod demens og Alzheimer 
Du kan læse mere her om E-vitamins kan beskytte din hjerne

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.