Effektiv indsats mod demens og Alzheimer

6 apr, 2019 | Viden og Forskning

Effektiv indsats mod demens og Alzheimer. Ny forskning åbner muligheder for kost- og livsstilsændringer som effektive indsatsområder mod demens og Alzheimers sygdom. En sådan indsats er helt og aldeles bivirkningsfri, så lad os se at komme igang.

Cirka 90.000 danskere over 65 år lever med en demens- eller Alzheimerdiagnose, og disse sygdomme er i hastig udvikling. Nye statistikker viser, at netop demente indtager flere forskellige og mere risikable former for medicin end andre ældre. Demens og Alzheimers sygdom hører til blandt tidens mest frygtede sygdomme, med tab af blandt andet hukommelse og kognitiv formåen til følge.

Mennesker, der lider af demens eller Alzheimer, er på mange måder en udsat gruppe, idet en ny undersøgelse viser, at de ofte indtager mere medicin og også mere bivirkningstung medicin end andre ældre. Derfor kan det have stor betydning for den enkelte at vide, om det eksempelvis er muligt at forebygge eller forsinke udviklingen af demens og Alzheimer.

Det er det faktisk. Med en skræddersyet og målrettet livsstilsindsats, så er det til dels muligt at forebygge disse frygtede sygdomme. Det viser en gennemgang af foreliggende forskning fra blandt andet Nationalt Videnscenter for Demens. En effektiv indsats mod demens og Alzheimer har således effekt.

Type 2 diabetes, fysisk inaktivitet, overvægt og forhøjet blodtryk er nogle af de faktorer, der dokumenteret kan fremskynde udviklingen af demens. Alzheimers sygdom bliver ligefrem kaldt type 3 diabetes. Udviklingen af sygdommen er nemlig tæt knyttet til for høje insulinniveauer, blodsukkerubalancer. øget inflammation og oxidativt stress i hjernens væv. Denne viden giver derfor solide redskaber til forebyggende tiltag i form af en blodsukkerstabiliserende, antiinflammatorisk, blodtryksregulerende og aktiv livsstil. Det er også en god idé at bruge sin hjerne, være social og kvitte cigaretterne, viser forskningen.

Andre faktorer, der øger risikoen for at udvikle demens er høretab, kort uddannelse og depression, og der er særligt ni faktorer, der kan øge risikoen for demens:

  • Rygning menes at være årsag til 14 pct af alle demensdiagnoser i verden. Rygning øger risikoen for demens med 60 pct.
  • Depression menes at være årsag til 10 pct af alle demensdiagnoser i verden. Depression øger risikoen for demens med 90 pct.
  • Høretab øger risikoen for demens med 94 pct de første 9-17 år efter høretabet.
  • Kort skolegang (til femte-sjette klasse) giver 59 pct øget risiko for demens. Studier tyder på, at denne risikofaktor helt kan elimineres, hvis alle børn i verden går i skole til 15-16 års alderen, fordi de dermed oparbejder en såkaldt kognitiv reserve.
  • Type 2 diabetes øger risikoen for demens, og det kan betale sig at holde sine blodsukkerniveauer stabile
  • Forhøjet blodtryk øger risikoen for demens
  • Fedme øger risikoen
  • Social isolation – ensomhed kan medføre demens
  • Fysisk inaktivitet

Komiteen, The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care, der består af 24 internationale eksperter, har regnet sig frem til, at cirka en tredjedel af alle demenstilfælde kan tilskrives ovennævnte ni faktorer.

Læger har i mange år pointeret, at det du spiser kan påvirke dit hjerte. Nu er der voksende beviser for, at det samme gælder for din hjerne. Det har jeg faktisk skrevet en bog om, den hedder Hjernegod mad, og den er sprængfyldt med velunderbygget viden og opskrifter, der er gode og opbyggende for hjernens celler. Du kan læse mere om Hjernegod mad HER

Helt ny forskning, foretaget af blandt andet professor Dale Bredesen samt af  forskere ved Rush University Medical Center i Chicago viser nemlig, at særligt indtag af en række fødevarer og udeladelse af andre, kan reducere risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom med imellem 53 og 67 procent. Så maden har stor betydning, og selv de deltagere, der ikke fulgte anvisningerne og spiste 100% efter forskrifterne, reducerede deres risiko for udvikling af demens og Alzheimers med omkring en tredjedel.

Maden ser således bevisligt ud til at have særdeles stor betydning i forhold til risikoen for udvikling af demens eller Alzheimers, men genetisk disposition, rygning, motion og uddannelse spiller også ind. Dine daglige valg af mad og livsstil kan således have betydning i forhold til at holde hjernen sund og vital hele livet. Og som sagt, helt uden bivirkninger. Derfor synes jeg, at vi herhjemme skal se at få gang i en effektiv national, forebyggende oplysningsindsats, baseret på denne spændende nye forskning, der omfatter hjernegod mad, motion og hjernegymnatik. Det er effektivt og bivirknings- og omkostningsfrit og kan således være med til at vende udviklingen.

Kilder:
Nationalt Videnscenter for Demens http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/til-patienter-og-paaroerende/nedsaet-din-risiko-for-demens-fem-gode-raad/
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2769828/ Molteni, R., Barnard, R. J., Ying, Z., Roberts,C. K., & Gómez-Pinilla, F. (2002). A high-fat, refined sugar diet reduces hippocampal brain-derived neurotrophic factor, neuronal plasticity, and learning. Neuroscience, 112(4), 803–14
Greenwood, C. E., & Winocur, G. (2005). Highfat diets, insulin resistance and declining cognitive function. Neurobiol of Aging, 26 Suppl 1, 42–5
Yang, Y., Wu, Y., Zhang, S., & Song, W. (2013); ”High glucose promotes Aβ production by inhibiting APP degradation”; PloS One, 8(7)
Samt en række forskningsresultater af Bredesen Dale, Buck Institute og Rush University Medical Center, Chicago (se de fulde referencer i Hjernegod mad eller mail)

Du kan se udsendelsen Madmagasinet om Hjernemad på DR1 HER
Du kan læse om Hjernegod mad, der styrker hukommelsen i min bog af samme navn
Du kan læse mere om type 3 diabetes og hvordan du modvirker det i Hjernegod mad HER
Du kan helt GRATIS tilmelde dig mit e-kursus Madforlivets Blodsukkerkur lige HER
Du kan læse mere om blodsukkerregulerende mad HER 
Du kan læse mere om blodsukker- og insulinafbalancerende tiltag HER
Du kan læse mere om tarmbakterier og type II diabetes HER
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER

Du kan læse mere om betydningen af en nattesøvn og om “hjernens vaskemaskine” HER

Var du tilfreds med denne artikel om Effektiv indsats mod demens og Alzheimer, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Vi ved i dag, at søvnen er vigtigt for vores livskvalitet, koncentrationsevne og humør. Tidligere anså man søvnen som en form for ligegyldig, inaktiv tilstand, i dag ved vi, at der foregår en masse i blandt andet hjernen, mens vi sover. Her dannes en række afgørende...

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i...

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Snart er det højsæson for vanilje, og der findes vel næppe noget, der kan fremmane en stemning og forventning om velsmag, som vanilje. Der er vægtige grunde til at vælge den ægte vare, når du skal købe dette skønne krydderi, også selvom det er den næstdyreste...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!