Frugt fyldt med rester af sprøjtegifte

13 dec, 2014 | Viden og Forskning

Det ser kulsort ud i forhold til kvaliteten og mængden af sprøjtegifte i den konventionelle frugt, som du kan finde i landets supermarkeder. Den er ganske enkelt fyldt med rester af forskellige sprøjtegifte og anden skadelig kemi. En ny rapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet viser eksempelvis, at 84 procent af de konventionelle pærer, som vi importerer, indeholder uønskede kemiske stoffer.

Rapporten viser i al sin tydelighed, hvor sløjt det står til med vores fødevaresundhed, for der er fundet rester af giftstoffer i to tredjedele af den konventionelle frugt og i en tredjedel af grønsagerne.

Forskere i miljømedicin ved Syddansk Universitet  advarer kraftigt mod indtag af de kemiske stoffer fra frugt og grønt, og de kalder dem hormonforstyrrende.  Indtag af pesticider kædes da også sammen med udvikling af blandt andet brystkræft. De høje niveauer af kemiske stoffer i vores fødevarer er i særlig grad skadelige for vores børn, og indtag kan hæmme barnets kønsudvikling eller påvirke stofskiftet, så risikoen for udvikling af fedme øges. Danske børn har næsten alle sprøjtemiddelgiftrester i deres urin.

Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at kemi i maden ikke udgør et problem for helbredet. Jeg er dybt uenig, og finder det uanstændigt, at en offentlig instans udtaler noget sådant, når vi ved, at i særdeleshed cocktaileffekten (et udtryk for den effekt det kan have at indtage flere forskellige kemiske stoffer samtidig)  kan opgradere effekten af et kemisk stof mange hundrede gange. Det kan ikke være befolkningssundheden, der er fokuseret på, når styrelsen udtaler noget sådant, muligvis er det i højere grad en beskyttelse af et konventionelt erhverv, der har gjort det til noget naturligt og uundværligt at anvende sundhedsskadelig kemi i produktionen af fødevarer.

Vil du undgå kemi i maden, så er det eneste du kan gøre, at købe økologisk producerede fødevarer. Du kan læse mere om, hvordan kemi i maden kan påvirke dig  HER  og dine børn HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.