God mad til ældre og syge kan redde liv og spare penge

25 jan, 2022 | Viden og Forskning

Der er efterhånden mange undersøgelser, der understreger, at god mad er et af de vigtigste parametre for vores sundhed – og det gælder i endnu højere grad, når vi bliver ældre eller syge. Alligevel er der herhjemme slet ikke tilstrækkeligt fokus på betydningen af den gode og næringsrige mad som en vej til hurtigere bedring og højere livskvalitet. Ernæringsrådgivningen er en stor mangelvare på mange af landets plejecentre og hospitaler.

God og næringsrig mad er essentiel for vores sundhed og velbefindende, og det gælder ikke mindst, når vi bliver ældre eller hvis vi bliver ramt af sygdom. Det siger næsten sig selv, at en sund og alsidig kost sikrer, at vi får de nærings- og mikronæringsstoffer, der er en betingelse for, at vores kroppe og immunforsvar fungerer optimalt. Netop dette underbygges også af en lang række undersøgelser. Derfor kan det undre, at det stadig kun er ganske få hospitaler og plejecentre i Danmark, der har sat den gode og næringsrige mad højt på dagsordenen, og den ubekvemme sandhed er desværre, at underernæring er et alt for udbredt problem i det danske sundhedsvæsen og har været det længe. Vi mangler simprlethen fokus på den gode, indbydende og næringsrige mad til både ældre og syge i dette land.

Cirka halvdelen af de medicinske patienter i Danmark over 65 år vurderes at være underernærede. Det tal er selvsagt alt for højt, når vi ved, at underernærede patienter risikerer både længere indlæggelser, genindlæggelser og en ringere livskvalitet – og at en fokuseret ernæringsindsats omvendt får dødeligheden hos de samme patienter til at falde. Det kan undre, at man ikke griber til maden som middel, netop med henblik på at øge de ældre og patienternes sundhed og livskvalitet.

YouGov har lavet en undersøgelse, som viser, at mere end hver tredje kræft- eller KOL-patient slet ikke bliver vejet, og over halvdelen af disse patienter fortæller, at de ikke har fået vejledning fra en fagperson om hverken ernæring i almindelighed eller hvordan de skal imødegå uønsket vægttab i forbindelse med deres sygdom. Hver tredje kræftpatient vil også gerne have hjælp til netop dette,  men de fleste må desværre kigge langt efter kvalificeret kostvejledning. Størstedelen af de kræftpatienter, der har efterspurgt denne hjælp har kun fået den i mindre grad eller slet ikke.

Og for en gangs skyld kan vi ikke engang bruge økonomien som undskyldning for et manglende fokus på ernæringsindsatsen, for Sundhedsstyrelsen selv vurderer, at underernæring på vores plejecentre og hospitaler koster samfundet næsten seks milliarder kroner ekstra om året. Derfor er det da også helt uforståeligt, at en prioriteret indsats for patienter og ældre i risiko for underernæring ikke er sat i system som en naturlig del af behandlingen på sygehusene og dagligdagen på plejehjemmene.

Spørger du mig, kan det kun gå for langsomt med at få sat underernæring og god mad på sundhedsvæsenets dagsorden. Væk fra færdigmad og ind med dem, der netop kan lave mad, der smager. En individuel rådgivning foretaget af ernæringsprofessionelle skal da også etableres og gøres til en integreret del af enhver behandling af alvorligt syge patienter. Og i samme åndedrag bør vi også tage et alvorligt kig på den mad, der tilbydes vores ældre både på plejecentrene og i de kommunale madordninger. Det kan – i helt bogstavelig forstand – redde liv.

Referencer: Medical Nutrition International Survey, Better care through better nutrition: Value and effects of Medical Nutrition, Summary booklet 2018 
Schuetz P, Fehr R, Baechli V, et al; “Individualised nutritional support in medical inpatients at nutritional risk: a randomised clinical trial”; Lancet. 2019.8;393(10188):2312-2321
Undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af FMF – Fødevarer til Medicinske Formål
Sundhedsstyrelsens rapport om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient
Kræftens Bekæmpelses rapport om kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet

Her kan du læse historien om God mad til ældre og syge – det gode eksempel Randers sygehus
Her kan du læse mere her om Har maden betydning for ældres sygdomsrisiko 
Her kan du læse mere om Mangler danske ældre vitaminer og mineraler?

Var du tilfreds med denne artikel God mad til ældre og syge kan redde liv og spare penge? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.