Hænger udvikling af anoreksi sammen med tarmmikrobiotaen?

18 apr, 2023 | Viden og Forskning

Hænger udvikling af anoreksi sammen med tarmmikrobiotaen? Ja, oplyser professor Oluf Borbye Pedersen, der er manden bag det helt nye og banebrydende studie. En forskning, der meget vel kan være begyndelsen på en helt ny forståelse for behandlingen og opfattelsen af sygdom og raskhed.

”Igennem de seneste ni år har jeg ledet og koordineret et internationalt forskningsprojekt, hvortil EU’ forskningsråd og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research har doneret mange millioner. Formålet med forskningen har været at belyse, hvorvidt i en forstyrrelse af tarmens milliarder af bakterier og vira (tarmmikrobiomet) er årsag til den livstruende ungdomssygdom anorexia nervosa. Resultaterne af vores forskningsprojekt, der er fokuseret på danskere med anoreksi, viser, at massive ændringer i anorektikeres tarmmikrobiom, er en medvirkende årsag til sygdommens udvikling og fastholdelse.”, fortæller professor Oluf Borbye Pedersen til Madforlivet.com.

Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor styrende tanker om kropsvægt og mad fører til betragtelige vægttab blandt de ramte. Der er tale om et forstyrret selvbillede, hvor mange af de anoreksiramte ser sig selv som overvægtige, selvom de reelt er tynde. Cirka en procent af unge teenagepiger eller kvinder, både i Danmark og på verdensplan, udvikler spiseforstyrrelsen anoreksi, og antallet er stigende.

Den helt nye forskning, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology tegner et billede af en sygdom, der opstår som et komplekst samspil mellem gener og miljø, men hvor et ændret tarmmikrobiom ser ud til at spille den afgørende rolle for udvikling og særligt fastholdelse af anorexia nervosa.

Studiet, som er et af de ganske få kausale tarmmikrobiomstudier i verden, viser, at massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af sygdommen anoreksi. Forskningen påviser, at tarmbakterier kan påvirke den psykiske sundhed, idet signaler fra tarm til hjerne kan forårsage forstyrrelser i anorektikernes selvopfattelse. Nature Microbiology, der har publiceret denne banebrydende forskning, valgte at behandle det som en fast track udgivelse, fordi de fire eksperter på tidsskriftet var så begejstrede for gennembruddet.

Studiet startede med forskning på mus, hvor forskerne gav mus afføring fra anoreksiramte eller raske mennesker. Her kunne forskerne konstatere ændringer blandt de mus, der fik tilført afføring fra personer med anoreksi, i de områder af musenes hjerner, der regulerer social adfærd og appetit. Disse mus havde ligeledes en øget fedtforbrænding, der medførte vægttab.

Det endelige gennembrudsstudie er baseret på 77 danske deltagende piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske som kontrolgruppe. Det viste sig, at de 77 unge kvinder med anoreksi netop havde en forstyrret tarmmikrobiota og led af en forvrænget selvopfattelse. De led af ufrivillige tanker om vægt, mad og motion, og de spiste meget lidt og motionerede meget. Yderligere kunne man påvise en nedsat evne til at producere B1-vitamin, thiamin. Mangel på thiamin kan ofte medføre nedsat appetit, fordøjelsessymptomer, isolerende social adfærd og angst. Desuden viste en analyse af deres tarmmikrobiom en overvægt af viruspartikler, der er kendt for også at kunne nedbryde mælkesyredannende bakterier i tarmen.

Dette studie kan være starten på en helt ny sundhedsdagsorden og en langt bedre forståelse af årsagerne til menneskelig sygdom og raskhed. Når en forstyrret mikrobiota kan spille så afgørende en rolle i forhold til psyken, så ligger mulighederne for en øget forståelse for årsagen til langt flere psykiske sygdomme for mig at se lige for.

Reference: Fan, Y., Støving, R.K., Berreira Ibraim, S. et al.; “The gut microbiota contributes to the pathogenesis of anorexia nervosa in humans and mice”; Nat Microbiol (April, 2023).

Her kan du læse mere om Din vigtige tarmbiota
Her kan du læse mere om Depression og angst – se på tarmmikrobiota og inflammationsgrad
Her kan du læse mere om probiotika Klar besked om probiotika

Var du tilfreds med denne artikel Hænger udvikling af anoreksi sammen med tarmmikrobiotaen? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

D-vitamin beskytter din hud og dig mod sygdom…

D-vitamin beskytter din hud og dig mod sygdom…

Lave D3-vitamin niveauer udgør en sundhedsmæssig udfordring, særligt i Danmark på denne tid af året, men også globalt. Herhjemme er det netop her om foråret, hvor allerflest ligger lavt på det livsvigtige D3-vitamin. Et nyere studie fra 2025, der havde til formål at...

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.