Depression og angst – se på tarmbiota og inflammationsgrad

Forsiden Viden og Forskning Depression og angst – se på tarmbiota og inflammationsgrad

     6
Depression og angst - se paa tarmbiota og inflammationsgrad

Det er trist at opleve, at så mange børn og unge får en diagnose på psykisk sygdom som eksempelvis angst, depression og ADHD. Hvorfor stiger antallet af psykisk syge børn og unge så drastisk, en udvikling, der har været særligt fremherskende igennem de senest otte til ti år? Et bud kunne være vores levevis, for ny forskning tegner også et billede af, at tarmbiotaens konstitution samt graden af inflammation i tarm og hjerne kan spille en afgørende rolle. Læs med her…

Hvert syvende danske barn får idag en psykiatrisk diagnose, og angst er en særdeles fremherskende lidelse blandt børn og unge. ADHD og andre lidelser er ligeledes i stigning. Hvad kan være årsagen denne alvorlige stigning i psykiske diagnoser blandt børn og unge?

Der dukker flere og flere forskningsresultater op, der påviser, at der konstant sker en udveksling af signaler imellem vores hjerne og tarm. Denne forbindelse kaldes mave-hjerne-aksen, og det er den vigtige 10. hjernenerve, også kaldet vagusnerven, der står for denne udveksling af signalstoffer imellem tarmens biota og hjernen. Din tarmbiota og kvaliteten og sammensætningen af tarmbakterier ser således ud til at have helt afgørende betydning for din generelle sundhed, men også for din psykiske tilstand.

Kan høj inflammationsgrad og og en uafbalanceret tarmbiota så være en af årsagerne til udvikling af angst og depression? Nye forskningsresultater tager faktisk livtag med den traditionelle opfattelse af angst depression og må uværgerligt afføde en øget interesse for inflammation og tarmbiota som væsentlige faktorer i relation til psykisk stabilitet og sundhed. Hidtil har man haft den opfattelse, at depression var forårsaget af lave serotoninniveauer. En gennemgang af de seneste års forskningsresultater på depressionsområdet har, i kombination med en række nye studier, vist nye sammenhænge. De viser en klar forbindelse imellem høje niveauer af inflammation i krop og hjerne, ubalance i tarmbiotaen, og så øget risiko for udvikling af angst og depression.

Særlige bakteriearter i tarmen kaldes idag for ”psykobiotika”. Enkelte bakteriestammer i tarmen kan ligefrem øge dannelsen af både dopamin og serotonin, stoffer der har betydning for vores humør og grad af overskud. At der er en forbindelse imellem tarm og hjerne er uomtvisteligt, og det er en forbindelse vi alle konstant mærker. Derfor kan det betale sig at se nærmere på, hvordan vi kan optimere tarmens biota og minimere graden af inflammation via vores valg af livsstil.

Angst og depression er alvorlige og invaliderende lidelser, og en diagnose i barndommen kan påvirke resten af barnets liv. Cirka hver tiende voksne dansker og hvert syvende barn lider af angst og depression. Derfor står vi for mig at se en overfor kæmpe opgave. En opgave i at få set på årsagerne til vores dårlige psykiske tilstand. Et af  fokuspunkterne kunne være at få øget opmærksomheden på tarmsundheden, få sund og uforarbejdet mad på supermarkedernes hylder og få revideret og opdateret de danske kostråd, så de sigter mod at optimere kvaliteten af den mad, der udbydes og har opdateret og fokuseret sigte mod at højne folkesundheden.

Det vil derfor være ønskeligt, såfremt fremtidige undersøgelser vil kunne højne vores allesammens forståelse for forbindelsen imellem tarmbiota og hjerne, så nye tilgange til forebyggelse og behandling af angst og depression via optimering af tarmens biota kan blive implementeret i klinisk praksis.

Dr. Golam Khandaker fra Cambrigde universitetet udtaler: ”Den nuværende tilgang til behandling af depression med en “one-size-fits-all ” medicin er problematisk. Alle aktuelt tilgængelige antidepressiva er målrettede mod en bestemt type neurotransmitter. Cirka en tredjedel af patienterne reagerer ikke på disse lægemidler. Vi må derfor se i øjnene, at vi bevæger os hen imod en ny tid, hvor individuelt tilpassede behandlinger bliver vejen frem, og vi vil givetvis i fremtiden også se antiinflammatorisk medicin anvendt i behandlingen af depression.”

Den såkaldte gut-brain connection er på denne måde igen sat på dagsordenen, og det giver mening, også i relation til påvirkninger af vores humør. For det du spiser og drikker påvirker hvilke signaler, der rundsendes i kroppen, også fra din tarm til din hjerne og omvendt. Dine daglige valg af mad har således stor betydning for dine indre balancer og følelse af overskud og velvære.

Den gode nyhed er derfor, at du selv kan påvirke denne signallering og dermed bedre din psykiske tilstand via dine valg af mad, drikke og øvrig levevis. Det kan være en af de veje til bedring, som du kan vælge. Det er ikke svært, og der kan være store forebyggende gevinster at hente i at optimere din tarmbiota og sænke din inflammationsgrad. Du kan hente redskaber til hvordan via links herunder.

Referencer:
Nature Microbiology, vol 4, April 2019; pp 623–632
Biol Psychiatry; 2013 Nov 15;74 (10):720-6
Gastroenterology; 2013 Jun;144(7):1394-401, 1401.e1-4
Adv Exp Med Biol; 2014;817:221-39
Neurogastroenterol Motil; 2014 Apr;26(4):510-20
Psychiatry. 2006 May;5(5):166–170
Clin Ther. 2015 May 1;37(5):984-95
Behav Brain Res.; 2016 Feb 1;298(Pt B):202-9.
Scientific American 321, 4, 38-45 (October 2019)
Læs hele KL rapporten med nøgletallene 2020 

Du kan læse om, hvordan du optimerer din tarmflora HER
Du kan læse den seneste nye viden om antiinflammatorisk levevis HER
Du kan læse om, hvad der er antiinflammatorisk mad HER
Du kan prøve Madforlivet’s MADPLAN 2.0 helt gratis HER
Du kan læse mere om betydningen af probiotika HER
Du kan læse om probiotikas antiinflammatoriske effekt HER
Du kan om ny viden antidepressiv medicin HER
Du kan læse en artikel om diagnoser og depression HER
Du kan læse om D vitamin og depression HER
Du kan læse hele reviewet HER 

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.