Ny viden om antidepressiv medicin

4 dec, 2015 | Viden og Forskning

Cirka hver tiende dansker tager antidepressiv medicin. Nu viser ny viden om antidepressiv medicin i form af den hidtil største, uafhængige undersøgelse nogensinde lavet, at medicinalfirmaerne har udeladt afgørende informationer i deres rapporter om medicinen til myndighederne. Rapporten, der er udarbejdet af Nordisk Cochrane Center i København, viser, at indtag af antidepressiva kan øge risikoen for selvmord blandt brugere af medicinen og måske slet ikke har den effekt, som medicinalfirmaerne hævder.

Nordisk Cochrane Center i København har sammenlignet færdige rapporter fra ikke mindre end 70 forsøg med de fuldstændige data. 18.526 patienter deltog i forsøgene, 10.258 fik medicin, resten fik placebo. Sammenligningen viste, at medicinalvirksomhederne har udeladt vigtige informationer om selvmord og selvmordstanker blandt deres forsøgspersoner. Det er rystende, at noget sådant kan forekomme, for ved at udelade disse informationer, så fremstår antidepressiv medicin mindre farlig, end den reelt er.

”Vi fandt alvorlige uoverensstemmelser mellem antallet af patienter med selvmordsadfærd, eller som begik selvmord, når vi ikke kun læste hovedteksten i rapporterne, men også nærlæste alle tabellerne og beskrivelserne af de enkelte patienter. Og disse uoverensstemmelser så ikke tilfældige ud, fordi de i reglen var til fordel for lægemidlet”, har Peter Gøtzsche, professor og direktør i Nordisk Cochrane Center, udtalt til TV 2. ”Vi har hermed påvist, at man heller ikke kan stole på de omfangsrige, hemmelige studierapporter, som firmaerne sender ind til myndighederne for at få deres præparater godkendt”, siger han. .

Vi har længe vidst, at antidepressiv medicin ikke kan anbefales til børn, da den ikke virker og også kan medføre selvmordstanker. Nu viser denne undersøgelse, at fuldstændig samme billede gør sig gældende for voksne, der indtager antidepressiv medicin. ”Antidepressiva virker slet ikke på depression, når man spørger patienterne selv. Det er kun psykiaterne, der siger, at de virker”, siger Peter Gøtzsche. Han understreger dog, at det ikke er tilrådeligt at stoppe med at tage antidepressiv medicin fra den ene dag til den anden. Det anbefales, at trappe langsomt ud under lægelig vejledning.

Du kan læse mere om depression HER
Du kan læse mere om antidepressiva HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.