Har alle danskere en diagnose i 2024?

Har alle danskere en diagnose i 2024? 

For knap ti år siden, i 2015, skrev jeg en artikel med overskriften ”Har alle danskere en diagnose i 2020?”. Her beskrev jeg, hvordan jeg oplevede, at grænserne mellem sundhed og sygdom rykkede sig, og hvordan danskerne i stigende grad fik diagnoser på kroniske, medicinkrævende sygdomme.

Mit spørgsmål gik næsten i opfyldelse i 2019, hvor en opgørelse fra Ålborg Universitet viste, at to tredjedele af alle voksne danskere (over 16 år) havde en kronisk, ofte medicinkrævende, diagnose.
I dag skriver vi 2024, og noget tyder på, at opfyldelsen af mit spørgsmål er realiseret, for professor John Brodersen udtaler i en artikel af 4. januar i Sundhedspolitisk tidsskrift, at hans vurdering er, at mere end 96 procent af den voksne, danske befolkning i dag har en sygdomsdiagnose.

Klæd alle os danskere på til et liv i sundhed

Ingen tvivl om, at grænserne mellem sundhed og sygdom har rykket sig, og vi danskere får i stigende grad diagnoser på såkaldte kroniske og ofte medicinkrævende sygdomme. En diagnose på en såkaldt kronisk sygdom kan forandre hele vores tilgang til livet. I kombination med, at vores sundhedsvæsen er i knæ, så tænker jeg, at det netop derfor må være sundhedsstyrelsens og lægernes fornemste opgave at klæde befolkningen på til på bedst mulige vis at tage vare på egen sundhed? Det kunne være gode råd til ændringer i levevis ifbm højt kolesterol eller blodtryk, eller mere bevægelse ifht diabetes eller andet lignende.

Jeg ved godt, at det ofte er lettere at tage en pille fremfor at ændre livsstil, og i en række tilfælde kan medicin være livsnødvendigt, men måske er vi gået for langt i jagten på diagnoser og medicinering? Holder ovennævnte tal, er der så ikke tale om en vis grad af overdiagnosticering? Er det virkelig kun fire procent af os danskere, der er raske? Vi må heller ikke glemme, at alle former for medicin koster penge og har bivirkninger.

Jeg tænker blot, om vi helt har glemt at lytte til vores kroppe? Jeg oplever også på næsten daglig basis, at prioriteringen af en sund levevis med god mad og motion ofte træder i baggrunden i dag i forhold til andre gøremål. Det er ærgerligt, for sund mad, ledsaget af daglig bevægelse, kan være helbredsmæssigt livsforandrende og sikre en alderdom i raskhed. er det kommet hertil? Tyder disse tal ikke på en vis grad af overdiagnosticering? Eller hvad sker der lige? Er kun fire procent af os danskere virkelig raske? Under alle omstændigheder, så må vi kunne gøre det bedre. Herunder kan du læse om Pia, der har taget gaflen i den anden hånd og har fået et bedre og sundere liv.

Vi danskere bliver stadigvæk informeret om, at vores totale kolesteroltal ikke må overstige 5, det til trods for, at alle ved, at kolesterolniveauerne helt naturligt stiger med alderen. Vi ved også, at mennesker med lettere forhøjet kolesterol lever længere end mennesker med lave niveauer, ligesom kolesterol på flere måder kan have en beskyttende effekt, også i forhold til risikoen for udvikling af demens.

Cirka to promille af befolkningen lider af arveligt forhøjet kolesterol, og her kan risikoen være, at kolesterolet oxiderer, og i kombination med høj grad af inflammation i karvæggene kan det være uheldigt og føre til sygdom. MEN, graden af inflammation kan vi selv i høj grad have indflydelse på via vores valg af mad og øvrig livsstil.

Historien om Pia

Mange flere danskere end de to promille tager kolesterolsænkende statiner hver dag og lever med bivirkninger og dårlig nattesøvn. En af dem var Pia, der hos lægen fik konstateret for højt kolesterol og drog hjem med en recept på statiner. Hun læste sig til, at forhøjet kolesterol ikke er en stationær tilstand, men at tallet påvirkes af blandt andet stress og livsstil. Hun havde netop mistet sin mor og følte sig stresset og utilstrækkelig efter et langt og krævende sygdomsforløb. Det faktum, samt at hun yderligere kunne læse, at det ikke er smør, æg og fløde, der er de værste syndere, i forhold til kolesteroltallet. Det kolesterol, vi får gennem maden, udgør nemlig under 20% af det kolesterol, vi har i blodet. Derimod udgør sukker, flydende sukker, dårlige, raffinerede omega 6 olier som vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie samt hvidt brød og pasta, den største risiko, idet disse fødevarer stimulerer leveren til dannelse af kolesterol samt kan øge graden af inflammation. valgte at lægge sine madvaner om, begyndte at motionere og indførte en daglig stillestund. Efter få uger mærkede hun en afgørende positiv forskel, hun havde det bedre og var mindre stresset. Efter syv uger på en kolesterolvenlig madplan med daglig motion og stillestund, kunne lægen konstatere, at kolesteroltallene nu var på plads.

Det er ikke kun Pia, der har vist sådanne fine resultater ved helt naturligt at sætte fokus på mad og livsstil. Det er lykkes for mange, mange tusinde danskere, og det kan også lykkes for dig, hvis du har behov for det. Kroppen er modulerbar og lydhør, og jo mere vi nærer og passer på den, jo bedre har vi det.

Mange nye diagnoser på osteoporose

Rigtig mange af de kvinder over 50, som jeg møder, får konstateret osteoporose. Sådan var det ikke tidligere. Diagnosen får ofte følgeskab af ord som, at lidelsen er kronisk men at den eksisterende knoglemasse kan bevares med medicinsk behandling ifølge tilskud af calcium carbonat og D-vitamin. Alt væv er levende, og der nedbrydes og opbygges konstant, også i knoglevævet. Tilskud af calcium carbonat i høje doser kan øge risikoen for hjertelidelser og træthed. Det er trist, at overdiagnosticering har ført så vidt, at kvinder anbefales så store daglige doser af lavtoptageligt, uorganisk calcium, at det næsten svarer til, hvad en elefant behøver hver dag. Det er en usund kultur, der har bredt sig, og om det er Sundhedsstyrelsen, lægemiddelstyrelsen eller medicinalindustrien eller dem alle, der står bag denne uheldige udvikling, får stå hen i det uvisse, men raskhed er en mangelvare i det danske suindhedssystem efterhånden. Måske skulle det i stedet døbes sygdomssystemet.

Du kan læse artiklen Er der gået penge i danskernes sundhed
Her kan du læse artiklen The great statin scam
Her kan du læse om Kolesterolskandalen
Du kan læse artiklen Statistik, kemo og Kræft

Var du tilfreds med denne artikel Har alle danskere en diagnose i 2024? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.