Havtorn – Nordens citroner

16 aug, 2018 | Viden og Forskning

Havtorn – Nordens citroner, det kaldes de gule bær på grund af deres høje indhold af C vitamin. De gule havtorn bær dufter friskt og sødt, men de snyder lidt, for når du spiser dem, viser de sig at være temmelig sure. De kan tilføre friskhed og markant smag til alt lige fra fiskeretter til kager og marmelade. Og så er de super sunde.

Havtorn bær er rige på vitaminer, særligt på C vitamin. Sådan et lille gult bær indeholder lige så meget C vitamin som en hel appelsin eller citron. Havtorn bær indeholder også gavnlige omega 7 fedtsyrer. Omega 7 fedtsyrer er en gruppe fedtsyrer med hormonel effekt. De kan reducere risikoen for udvikling af såvel diabetes type II som åreforkalkning og overvægt. De kan sænke inflammationsniveauerne i kroppen og have en afbalancerende effekt på kroppens kolesterolniveauer.

Det er forskere fra Harvard, der har fundet frem til omega 7 fedtsyrernes store sundhedsfremmende effekt, og du kan finde disse attraktive fedtsyrer i havtorn, i macademianødder og lidt i fisk. Der er udviklet kosttilskud med omega 7 fedtsyrer, hvor netop omega 7 fedtsyren palmitoleinsyre er isoleret og koncentreret, for dermed at kunne have optimal effekt på såvel kroppens fedtsyreniveauer som på blodsukkerbalance og vægt. Bær fra havtorn indeholder cirka 15-25% omega 7 fedtsyrer.

Havtorn menes oprindeligt at stamme fra Nepal og Tibet, men buskene er i dag fremherskende langs alle danske kyster. De kan ikke plukkes, derimod kan du klippe de små grene af hvor bærrene sidder. Vær varsom når du gør det, for de har lange og stikkende torne. Klip dem til, når du kommer hjem, og frys dem ned (her er det praktisk, at der ikke er for mange store og lange grene). Tag de frosne grene og klaser ud, og ryst dem enten i en papkasse eller brug en gaffel til at tage bærrene af grenene med.

Bærrene kan du juice som de er, og eventuelt fryse juicen ned i små plastbægre, hvis du har mange bær. Juicen kan nemlig kun holde sig et par dage i køleskab. Laver du friskpresset grønsagsjuice om morgenen, kan du med stor fordel bruge en håndfuld friske havtorn bær eller to deri også.

Du kan også koge bærrene op og presse dem igennem en sigte, så har du en puree, som du kan anvende til fiskeretter eller i saucer. Bærrene kan også tørres i en tørremaskine og males til havtornedrys. Det kan bruges over morgenens yoghurt med bær og mysli eller over salater og grønsager. Bærrene er også meget velegnede til marmelade.

Du kan finde opskriften på havtorn marmelade HER     
Du kan finde opskriften på Kokostoppe med havtorn HER
Du kan finde opskriften på en lækker drik med havtorn og ingefær HER
Du kan købe bogen Havtorn HER
og du kan købe økologiske havtorn bær på frost samt havtorn
drys HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.