Hvorfor skal vi spise flere grøntsager?

25 feb, 2012 | Viden og Forskning

 

Jeg kan tale i flere dage om grøntsager. Om alt det gode grøntsager gør for os. For vores indre balancer, for vores afgiftning, for vores tarm og fordøjelse, og ikke mindst fordi grøntsager tilfører os masser af vitale næringsstoffer. Ja, faktisk er der ikke en eneste negativ ting at sige om grøntsager, ikke som jeg kan komme i tanker om lige nu i hvert tilfælde.

De officielle kostråd anbefaler os at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Faktisk burde de have sagt 600 gram grøntsager om dagen, for det er grøntsagerne, der rykker. Det er fibrene fra grøntsager, der indgår i dannelsen af stoffer, der nærer vores fantastiske tarmslimhinde, og det er også disse fibre, der binder brugt kolesterol og udtjente hormoner til sig, og transporterer dem ud af kroppen. Og det er vigtigt for sundhed og for balance.

At spise 500 gram grøntsager om dagen, kan for mange danskere være en udfordring. Derfor kan jeg anbefale, at du køber masser af grøntsager, så du altid har rigeligt i dit køleskab. Gå på jagt i de spændende opskrifter her på hjemmeside eller i kogebøger. De grøntsager, du ikke lige får spist, kan du køre gennem saftpresseren og drikke som friskpresset grøntsagssaft. Det er en god måde, at få de ekstra grøntsager ind i sin dagligdag på. Og det smager dejligt. Du skal drikke den friskpressede saft lige når den er presset, så får du flest mulige vitaminer og mineraler. Fibrene kan du bruge til brød eller sundhedskiks. Bare husk at du så skal være omhyggelig med at rengøre alle grøntsagerne, inden du presser saften.

Det er en rigtig god sundhedsinvestering at få flere grøntsager ind i dit køkken. Vælg årstidens økologiske grøntsager. De ikke alene smager bedre, de indeholder også flere vitaminer og mineraler, end de konventionelle. Ved at vælge økologisk undgår du også unødig kemi.  Du kan læse mere her om, hvorfor bl.a. broccoli er så sundt, og hvorfor det er absolut bedst at vælge økologiske råvarer

https://www.madforlivet.com/bloggen/63-broccoli-sundt-dampet-broccoli.html

https://www.madforlivet.com/bloggen/251-derfor-skal-du-vaelge-okologisk.html

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...