NAD+ kan styrke din hud og slimhinder

3 feb, 2026 | Viden og Forskning

NAD+ og huden. Stoffet NAD+ er på manges læber, og udover at det indgår i kroppens energistofskifte og dermed hjælper med at holde os friske og i vigør med årene, så viser det sig også gavnligt for huden. Et nyere studie viser, at det både kan styrke og beskytte huden.

NAD+ er et energigivende og cellebeskyttende co-enzym, der dannes ud fra to hovedformer af vitamin B3. Det ene hedder niacinamid, det andet niacin eller nikotinsyre. Sidstnævnte er – i modsætning til niacinamid – kendt for at forårsage en kortvarig rødmen, fordi blodkarrene udvider sig, og blodgennemstrømningen øges kortvarigt. De to stoffer ligner hinanden, og organismen anvender dem blandt andet til dannelse af de energigivende og cellebeskyttende co-enzymer NAD+ og NADH. NAD+ står for nikotinamid adenin dinukleotid og er den oxiderede form af stoffet. NADH er den reducerede form.

NAD+ nævnes i forbindelse med stoffets afgørende indflydelse på vores energiniveauer, men også for dets potentielle foryngende egenskaber. Det vurderes også at kunne forbedre vores hukommelse og andre kognitive funktioner, og tilstrækkeligt høje niveauer af NAD+ er således ret afgørende for energi og friskhed, men også for hudens smidighed og styrke.

Niacinamid understøtter huden på celleniveau ved at genoprette det vitale co-enzym NAD+, stoffet som hver eneste celle i kroppen er afhængig af til energiproduktion, DNA-reparation, inflammationskontrol og mitokondriesundhed. Derfor er det også genialt til hudcellerne, der, når udsat for langvarig UV-eksponering, oxidativ stress eller aldring, opbruger NAD+-niveauerne og mister den nødvendige energi, der skal bruges for at opretholde hudens reparationsprocesser. Niacinamid genforsyner cellerne og holder helt naturligt din huds reparationssystemer aktive og robuste.

Det betyder, at niacinamid styrker din huds strukturelle forsvar, idet det stimulerer ceramidproduktionen, hvorved hudbarrieren styrkes, så huden holdes fugtig og elastisk. Det gør selvfølgelig dermatologer og producenter af cremer etc. nysgerrige på den mulige brug af niacinamid i hudprodukter. Vi har allerede set de første, og flere af dem ser ud til at kunne hjælpe ved såvel akne, rosacea, hyperpigmentering og fotoaging.

NAD+ - energigivende og beskyttende

Du kan tage NAD+ som tilskud, det har også betydning for din huds sundhed.
Du kan købe NAD+ med time release fra Pharma Nord HER 
Dette er ikke en reklame

Referencer:
Camillo, L.; Zavattaro, E.; Savoia, P.; “Nicotinamide: A Multifaceted Molecule in Skin Health and Beyond”; Medicina 2025, 61, 254.
Breglio KF, Knox KM, Hwang J, et al.; ”Nicotinamide for Skin Cancer Chemoprevention”; JAMA Dermatol 2025;161(11):1140–1147.

Her kan du læse artiklen Aldring kan forhales
Her kan du læse artiklen Hvad er epigenetik?
Her kan du læse mere om NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

Var du tilfreds med denne artikel om NAD+ kan styrke din hud og slimhinder? Så er du velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage ny viden og spændende, sunde opskrifter hver uge.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.