Ny undersøgelse; mange unge danskere mistrives

10 mar, 2022 | Viden og Forskning

En helt ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at alt for mange unge danskere mistrives.

Undersøgelsen, der er en af de største kortlægninger af danskernes sundhed nogensinde, viser, at 839.000 danskere over 16 år har det dårligt mentalt. Unge mennesker imellem 16 og 26 er hårdest ramt. Det drejer sig om angst, tristhed, stress og ensomhed, og i så høj grad, at hver 6. dansker over 16 år oplever en eller flere af disse symptomer.

Undersøgelsen af danskernes sundhedstilstand er baseret på spørgsmål og svar fra 183.000 danskere fra 16 år og op, og den viser, at det står overordentlig skidt til. 17,4 procent af de adspurgte oplyser, at de mistrives. Det er et stærkt bekymrende antal og en markant stigning fra tidligere år. Corona nedlukningerne kan bære en del af skylden, men mange andre faktorer kan spille ind.

Et er selvfølgelig den pandemi, som vi har været igennem, og den uro og angst, som mange har oplevet i den forbindelse, men det er ikke hele forklaringen. Måden vi lever på, de høje krav, stress og perfektionisme kan også spille en rolle. Vi ved også, at samvær med andre mennesker har betydning for vores humør, at det, at vi føler os set og sover og lever sundt betyder meget. Derfor skal den tristhed og ensomhed, som mange oplever, adresseres og afhjælpes. Vi har alt for mange nedtrykte og ensomme mennesker her i Danmark.

Halvdelen af de adspurgte kvinder føler sig stressede, godt 30% af mændene, ligesom 24,5 % af de unge mænd føler sig ensomme. Det er alvorligt, for det betyder øget risiko for psykiske sygdom.

Et andet aspekt kan også være madens kvalitet. Flere og flere stærkt forarbejdede fødevarer finder vej til supermarkedernes hylder, take-away og fast-food er blevet hverdagskost for mange unge, der heller ikke altid har lært at lave god og sund mad fra bunden af de allerbedste økologiske råvarer. Og det har betydning, for måske spiller tarmbiotaens konstitution også en rolle i denne sammenhæng? Det er efterhånden veldokumenteret, at der sker en konstant udveksling af signaler imellem vores hjerne og tarm. Denne forbindelse kaldes mave-hjerne-aksen, og det er den vigtige 10. hjernenerve, også kaldet vagusnerven, der står for denne udveksling af signalstoffer imellem tarmens biota og hjernen. Din tarmbiota og kvaliteten og sammensætningen af tarmbakterier, der blandt andet dannes ud fra den mad, du spiser, kan have afgørende betydning for din mentale sundhed. Der er en klar forbindelse imellem høje niveauer af inflammation i krop, tarm og hjerne, ubalance i tarmbiotaen, og så øget risiko for udvikling af angst og depression.

Den nye kortlægning er udarbejdet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed, og her udtrykker man stor bekymring over den negative udvikling i danskernes mentale sundhed.
Der skal derfor også for mig at se sættes effektivt ind på en række områder, og det skal være NU!. Politikerne må tage action på dette her omgående, hvis ikke en hel generation skal tabes på gulvet og leve resten af livet med psykiske diagnoser.

Man kunne eksempelvis tilbyde unge gode redskaber til håndtering af stress, tilbyde meditationskurser, udbyde hyggelige madkurser for unge, hvor de er sammen og lærer at lave god mad fra bunden. Der kan strammes op på fødevarekvaliteten og fødevareindustriens muligheder for at sælge stærkt forarbejdede fødevarer kan begrænses. Der er allerede udarbejdet nye vejledninger for alkoholindtag, ligesom unge advares mod tobaksrygning. Der skal øget fokus på livsglæde, fællesskab, god mad, solid nattesøvn og daglig bevægelse. Og der skal ganske enkelt handles NU.

Her kan du læse artiklen Ensomhed kan gøre syg
eller denne Depression og angst – se på tarmbiota og inflammationsgrad
Her kan du læse Sundhedsstyrelsens rapport om Danskernes sundhed 2022

Var du tilfreds med denne artikel Ny undersøgelse; mange unge danskere mistrives? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer er livsvigtige for vi mennesker og hører til blandt de såkaldte essentielle fedtsyrer, som vi skal have via mad eller tilskud, fordi vi ikke selv kan danne dem. Alt for mange danskere mangler de vigtige omega 3 fedtsyrer. Jeg hopper derfor lige ud i...

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.