Nye PFAS fund

10 okt, 2022 | Viden og Forskning

Først var det Korsør, så Fanø, og nu viser en rapport fra Region Syddanmark, at jord og muligvis også grundvand i omkring Vandel Flyveplads er stærkt forurenet af de sundhedsskadelige PFAS fluorstoffer. Området ligger mellem Vejle og Billund, og det er her, at forureningen har vist sig slem.

Et af de steder omkring flyvepladsen, hvor man har målt, ligger værdierne mere end 10,000 gange over grænseværdien. I området omkring brandøvelsespladsen er værdierne overskredet 1.850 gange.

Desværre har Billund Vand en del boringer i sidstnævnte område, og eksperter forventer, at disse boringer kan blive lukket i nærmeste fremtid, såfremt resultaterne af vandanalyserne viser forurenet drikkevand.

PFAS og PFOS er en gruppe toksiske fluorstoffer, der sammen med pesticidrester og mange andre sundhedsskadelige stoffer, truer vores drikkevandskvalitet og vores sundhed.

Både danske og udenlandske forskere har advaret imod disse giftige stoffer igen og igen, og i de seneste måneder har man næsten dagligt i medierne kunne læse om PFAS-forurening overalt i landet. Der er cirka 15,000 områder i Danmark, der skal undersøges for PFAS forurening. Under en procent af dem er undersøgt og her fandt man PFAS forurening 82% af stederne.

Det er virkelig skræmmende, at de eneste, der ikke ser ud til at have vores drikkevandskvalitet på dagsordenen er dem, der rent faktisk både kan og bør gøre en forskel, nemlig politikerne. Temaet er end ikke indeholdt i det nye finanslovsforslag, og miljøministeren skubber problemet ud til kommunerne, holder dem ansvarlige og synes i øvrigt at trække sagen i langdrag. Det er ganske enkelt ikke i orden , at man bare lader stå til, mens mange danskere intetanende kan risikere at blive syge.

Vi har kendt til denne problemstilling i mange år, alligevel har regeringen tilladt industrien at øge brugen af PFAS stoffer med fire gange sammenlignet med forbruget for bare fem år siden.

Vi kan ikke vente med at handle, for det er ikke uden grund, at man kalder gruppen på cirka 12,000 PFAS og PFOS flourstoffer for verdens farligste kemikalier. De mistænkes for at påvirke vores hormon- og immunforsvar negativt, øge risikoen for visse former for kræft, skade vores reproduktionsevne og nedsætte effekten af vacciner, som vi jo ellers i høj grad sætter vores lid til i disse år. Fluorstofferne er ikke-nedbrydelige og vanskelige at udskille og komme til livs.

For mig at se, er det nødvendigt at reagere omgående og vi må og skal gøre flg.:

1. PFAS skal forbydes. Vi kan og vi skal forbyde det nu, også selvom det betyder enegang i EU. Vi kan godt, hvis vi vil!
2. Drikkevandet skal renses, før det sendes ud til de danske husstande, og det skal gå hurtigt. Metoden er fundet og kører fx. på Fanø.
3. De personer, der har været udsat for høj eksponering fra PFAS, skal hjælpes. Det er der også fundet metoder til.

Men der skal ske noget NU, gør derfor drikkevandskvaliteten til et afgørende tema i valgkampen og for, hvor du sætter dit X og husk på, at de ansvarlige politikerne slet ikke har handlet på dette emne i de seneste år, bare skubbet det fra sig

Her kan du læse artiklen Nu kan du selv rense dit drikkevand for PFAS og pesticider
Her kan du læse artiklen Forbyd fluorstoffer NU

Var du tilfreds med denne artikel Nye PFAS fund? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.