Rabarber er super sunde

28 apr, 2017 | Viden og Forskning

Rabarber er super sunde, og lige nu pibler de første spæde rabarber frem i landets haver, og det er netop nu, at de er allerbedst. Rabarber er en virkelig sund og fiberrig råvare. De fleste af os forbinder måske rabarber med mormors søde frugtgrød og kompot, men rabarber er faktisk ikke en frugt, men derimod en grønsag. Rabarber stammer oprindeligt fra Kina, hvor man tilbage fra før vor tidsregning anvendte dem som lægemiddel mod forstoppelse. Først i 1800 tallet blev rabarber introduceret til danskerne, og da var det netop grød og kompot, som de blev anvendt til.
Nye, sprøde og tynde rabarber er fantastisk lækre, de indeholder ikke ret mange kalorier, men derimod en masse fibre, plantenæringsstoffer og C vitaminer. Stænglerne er røde, og det skyldes deres høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har antioxidanteffekt i kroppen. Så rabarber er super sunde. Rabarber er dog syrlige i smagen, da de indeholder en del oxalsyre. Ofte skal oxalsyrens skarpe smag modsvares af store mængder sukker, men her får du tre opskrifter med rabarber, hvor sukkerindholdet er lavt, men den smagsmæssige oplevelse i top.
Du kan finde opskriften på denne velsmagende rabarberkage uden tilsat sukker, mælk eller gluten HER
Du kan finde opskriften på rabarbersyltetøj med orange og vanille HER og på saute’ af rabarber, spidskål og nye kartofler HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.