Spis mindre og bliv ældre

6 apr, 2016 | Viden og Forskning

Hvis du ønsker at leve længe, så skal du blot spise mindre. Spis mindre og bliv ældre er blevet læge Michael Mosleys hjertesag. Han har bevist dette udsagn via sin forskning, og han bakkes op af en række andre studier. Ser vi derudover på nogle af verdens længst levende folkeslag, så kendetegnes deres levevis ved en lavkalorie kost, som underbygger teorien yderligere.

Tag eksempelvis japanerne. De har en lang levetid og mindre sygelighed i forhold til det globale gennemsnit. De fleste japanere begrænser helt naturligt deres kalorieindtag og spiser sundt og varieret. Det betaler sig, og giver i sidste ende en gevinst i form af en længere og sundere alderdom.

Et studie, der blev publiceret i tidsskriftet Nature i 2013, viste, at mus på en lavkaloriediæt øgede produktionen af sunde tarmbakterier, og musene var dermed i stand til at leve længere og var sundere[1]. Den nøjagtige mekanisme bag dette kendes ikke, men forskerne er enige om, at tarmbiotaen har afgørende betydning for livslængde og sundhed, også hos mennesker. Muligvis også fordi en afbalanceret og stærk tarmflora helt naturligt virker inflammationsdæmpende. Høje inflammationsniveauer er involveret i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme.

Læge Michael Mosley advarer desuden imod overdreven motion og udtaler i et BBC program: “I sidste ende er aldring et produkt af et høj stofskifte. Et højt stofskifte øger antallet af frie radikaler, der kan fremme aldringsprocessen. Hvis du begrænser dit kalorieindtag eller faster let (600 kalorier om dagen) i en eller to dage om ugen, så ser det derimod ud til at stofskiftet bliver langt bedre til at tilpasse sig, og alene dette vil kunne forlænge livet. En begrænsning i kalorieindtaget er faktisk det eneste, der nogensinde har vist sig at have livsforlængende effekt”, udtaler han.

Michael Mosley er forfatter til bogen 5:2, den kan du læse mere om HER
Du kan læse mere om, hvorfor det kan betale sig at vælge sin mad med omhu HER
Du kan finde opskriften på en velsmagende rødbedesmoothie HER

Kilder: E. Bergamini, G. Cavallini et al; The role of autophagy in aging: its essential part in the anti-aging mechanism of calcoric restriction; Annals of the New York Academy of Science, 1114; October 2007; pp69-74
American Journal of Clinical Nutrition, 90, no. 5, November 2009: pp1138-43
Chenhong Zhang et al; ”Structural modulation of gut microbiota in life-long calorie-restricted mice”, Nature Communications 4, July 2013; Article number: 2163

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.