Den største, men skjulte sundhedsrisiko?

24 maj, 2018 | Viden og Forskning

Den største, men skjulte sundhedsrisiko? Et helt nyt studie, foretaget af det italienske Ramazzini Institute har vist, at når rotteunger får glyphosat eller Roundup indenbords, så ændrer det deres tarmflora, og ikke til det bedre. Glyphosat er aktivstoffet i verdens mest brugte sprøjtemiddel Roundup. Det er også det mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark.

Studiet publiceres i juni måned i tidsskriftet Environmental Health. Forskerne har studeret glyphosat og Roundups indvirkning på gravide rotter, rottemødre samt deres afkom. Rotterne har igennem 13 uger drukket vand, der indeholdt glyphosat og sprøjtemidlet Roundup, ovenikøbet i doser, der ligger under amerikanske grænseværdier. Rotternes afføringsprøver afslørede alvorlige ændringer i tarmfloraen, særligt i rotteungernes flora og i mindre grad i mødrenes. Studiet peger på, at de negative påvirkninger starter i fosterstadiet, hvor påvirkningen sker gennem moderen og senere via modermælken. Forskerne var overraskede over, at selv små doser glyphosat og Roundup har kunnet afføde temmelig store ændringer i den vigtige tarmflora eller tarmbiota. Forskerne bag rottestudiet appellerer til, at der foretages yderligere forskning indenfor området.

Vi har i mange år vidst, at Roundup er et problematisk sprøjtemiddel, og helt tilbage i 1997 påviste Jette Rank på RUC i en undersøgelse, at Roundup kan skade cellernes arveanlæg. Mange andre undersøgelser er siden kommet til, og de viser alle det samme; Round Up kan potentielt skade vores celler, kan betegnes som genotoksisk og kan påvirke den vigtige tarmbiota negativt. Tarmbiotaen huser cirka 80% af dit immunforsvar og koder for sundhed eller sygdom.

Når der sprøjtes med Round Up, så efterlader det rester af glyphosat i afgrøderne. Når vi herhjemme derfor anvender genmodificeret soja som hovedkilde til det foder, der gives til vores konventionelle grise, køer, kyllinger og fisk, så kan der således være rester af glyphosat i den mad, der kommer derfra, og som vi kan købe i supermarkederne som konventionelle fødevarer. Grise, der fodres med GMO soja, har en højere grad af diarre’ og ødelagt tarmflora og dermed større behov for antibiotika. Når vi sprøjter eksempelvis vores hvedemarker med Round Up, det har jeg iøvrigt set nogle bønder gøre lige før høsten, for det øger udbyttet, så ses der rester af glyphosat i korn og mel. Når konventionelle malkekøer fodres med GMO soja, så kan det resultere i rester af GMO og glyphosat i mælken, for ikke at tale om en stigende forekomst af glyphosat i grundvandet. Som det fremgår af ovenstående illustration, så finder vi rester af glyphosat fra Roundup overalt i fødekæden idag, også i grundvandet og i vi menneskers urin.

GMO – genmodificerede afgrøder – er ligesom Round Up og glyphosat ikke tilladt at anvende i det økologiske landbrug.

Glyphosat kan potentielt ødelægge den vigtige tarmflora, der kompromitteret, kan øge risikoen for udvikling af sygdomme. Det udgør efter min mening den største, men skjulte sundhedsrisiko for os mennesker i dag. Rester af glyphosat i konventionelle fødevarer skal ikke deklareres, ligesom det ikke skal oplyses, at disse potentielt sundhedsskadelige kemiske stoffer er indgået i produktionen. Det blandes oven i købet i dyrefoderet i hovedrystende høje mængder og gives til blandt andet konventionelle grise, køer, kyllinger og fisk.

WHO har defineret Round Up som potentielt kræftfremkaldende, og der er netop indledt en retssag i USA om netop dette emne. Der kører sager i EU ved domstolen i Haag om misdannelser blandt børn og dyr, som kan tilskrives indtag af aktivstoffet i Round Up; glyphosat. WHO kører sager om indtag af glyphosat og stærkt øget risiko for udvikling af lymfekræft. Alligevel er det stadig tilladt at anvende Round Up og glyphosat i Danmark, der kører for øjeblikket ovenikøbet tv reklamer for Roundup, og Danmark stemte fornylig IMOD en udfasning af Roundup i EU.

Mit råd til dig, din familie og dine børn; KØB ØKOLOGISK – hver gang. Det er den eneste måde, hvorpå du kan undgå glyphosat og andre potentielt sundhedsskadelige kemiske stoffer.

Kilder:
http://www.collective-evolution.com/2016/08/23/scientists-discover-ingredient-within-monsantos-roundup-herbicide-that-suffocates-human-cells/
http://www.gmoseralini.org/…/01/Glöckner-and-Séralini.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3945755/
Don Hubers Biography: http://www.nvlv.nl/downloads/Dr_Huber_bio.pdf

Du kan læse hele studiet HER
Du kan læse mere om glyphosat HER
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER

Var du glad for denne artikel om Den største, men skjulte sundhedsrisiko, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.