Transfedtsyrer – historien om et farligt fedtstof

For 22 år siden udkom min første bog om fedt, et emne jeg interesserede mig for – og stadig interesserer mig levende for – i særlig grad på grund af den voldsomme og stærkt fejlagtige ”fedt er farligt” kampagne i 90’erne, hvis budskab desværre stadig sidder dybt i mange danskere. For 20 år siden sad jeg så på Rungstedgaard og oplevede, at der blev skrevet Danmarkshistorie, da vi som det første land i verden forbød brugen af transfedtsyrer. Det var en stor dag, med deltagelse af daværende minister for området Lars Barfod. Initiativtagerne til forbuddet, lægerne Steen Stender og Jørn Dyerberg, deltog også.

De havde undersøgt og fundet, hvor skadelige transfedtsyrer var, idet de øgede dødeligheden på grund af hjertekarsygdomme dramatisk. De burde have en medalje, for de lykkedes med at få dem forbudt.

Industrielt fremstillede transfedtsyrer opstår, når sarte, umættede fedtsyrer hydrogeneres, altså opvarmes til særdeles høje temperaturer, så ændres fedtsyreformen fuldstændigt, og fra at være anvendelige for kroppens celler og systemer, så bliver de ganske uanvendelige, ja man kan vist roligt sige, at de bliver en belastning for hele systemet. Det var en billig form for fedt at fremstille, stabil og nem for industrien at anvende, og transfedtsyrer blev anvendt i alskens fast-food, færdigretter, chokolade, wienerbrød, færdige bag- og sovsemix og meget, meget mere. Det hele startede med margariner, hvor danske husmødre i 50’erne og 60’erne blev bombarderet med budskabet om, at margarine var sundere end smør og kunne hindre hjertekarsygdomme. Det budskab har kostet mange menneskeliv igennem årene, for det viste sig at gå lige modsat. Forekomsten af hjertekarsygdomme steg kraftigt fra 50’erne og fremefter og udviklede sig til at blive den hyppigste dødsårsag herhjemme. Lad os dog lære af dette, så det er kvaliteten i fedtstoffer og olier til mad, der prioriteres.

Der skelnes imellem naturlige og industrielt fremstillede transfedtsyrer. De naturlige findes eksempelvis i komælksprodukter, og de er ikke skadelige for helbredet, nogle mener ligefrem, at de kan have visse gavnlige effekter. Når vi taler om de industrielt fremstillede, så er der absolut ingen sundhedsgevinster at hente. Faktisk er industrielt fremstillede transfedtsyrer decideret farlige at spise, og langt mere skadelige end mættet fedt, der faktisk ikke i fornuftige mængder er skadeligt. I mange produkter er industrielt fremstillede transfedtsyrer siden forbuddet, erstattet med mættet fedt, for eksempel i form af kokos- og palmeolie.

Danmark forbød transfedtsyrer i 2004, som det første land i verden. Det betyder, at der i dag ikke må være industrielt fremstillede transfedtsyrer i de fødevarer, der sælges i herhjemme. I denne periode er hjertedødeligheden faldet med næsten 80%, og forbuddet har reddet 700 danske liv årligt.

Heldigvis står vi ikke længere alene med et forbud. Flere og flere lande har nu forbudt de skadelige transfedtsyrer, hvilket betyder, at næsten halvdelen af verdens befolkning i dag ikke får transfedtsyrer i de mængder, som de fik tidligere. Tilbage står Afrika, Sydamerika og Asien som områder, hvor der stadig indtages store mængder transfedtsyrer. WHO (verdenssundhedsorganisationen) har et mål om, at hele verden er transfedtsyrefrit i 2025.

Her kan du læse mere om Sundt fedt
Her kan du læse om Den store løgn om sukker
Her kan du læse om Vær varsom med omega-6 planteolier

Var du tilfreds med denne artikel om sundt fedt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.