Tre gode råd til at undgå influenza og vinterforkølelse

20 jan, 2013 | Viden og Forskning

Her i den mørke vintertid er det højsæson for influenzaer og vinterforkølelser.  Men der findes en række naturlige tiltag, som vil kunne styrke immunforsvaret og dermed forebygge disse sygdomme.

Her er mine tre bedste råd til at undgå influenza og forkølelse:

  1. 1.Tag et tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. Tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer i kroppen styrker dit immunforsvar og beskytter dig mod bakterier og vira. D vitamin er et af de vigtigste vitaminer vi kender til, og vi ved fra studier, at mennesker med lave niveauer hyppigere får influenza. Den bedste kilde til D vitamin er faktisk solens stråler, men det er jo lidt af en udfordring for os her i det høje nord om vinteren, og D vitamin er vanskeligt at spise sig til tilstrækkelige mængder af. Derfor skal vi tage tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. Mærker du optræk til en omgang influenza eller forkølelse, så har jeg personligt erfaret, at et ekstra tilskud af D3 vitamin i et par dage effektivt modvirker at sygdommen overhovedet kommer til udbrud. De – efter min mening bedste D vitamin præparater p.t. – er Cytoplans D3 vitamin eller den flydende Biotic D-mulsion, der fås i flere koncentrationer. De er meget letoptagelige og af meget høj kvalitet. Kombiner altid med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet f.eks. Cytoplan og tag en spiseskefuld fiskeolie sammen med. De bedste er stadig de flydende –efter min mening – Eskimo 3 og Nordic naturals cod liver oil. Læs mere om D vitaminer her
  1. 2.Drik et glas friskpresset grøntsagssaft hver dag. Friskpresset grønsagssaft er livgivende og sprængfyldt med vitaminer. Brug alle former for grøntsager; stokken af broccolien, selleri, rødbede, grønkål og gulerod. Der findes en gammel opskrift på en grønsagssaft, som har hjulpet rigtig mange helskindede igennem vinteren. Den består af flg. pressede, økologiske grøntsager: kål (alle slags kan anvendes), rødbede, gulerødder, broccoli, agurk og spinat tilsat enten rød grape eller ½ citron med skræl (husk det skal endelig være økologisk). Du kan tilsætte ingefær, hvidløg og et æble efter smag og behag. Brug de grøntsager du har, og skulle der være enkelte af ovenstående som du mangler, så skift dem ud med andet eller udelad. Du kan anvende pulpen eller fibrene til boller eller knækbrød. Det kræver blot at du rengør grøntsagerne omhyggeligt før presning. Se opskriften her
  1. 3.Ha’ altid Manuka honning i dit køleskab. Manuka honning er meget effektivt og antibakterielt. Det tager fluks en kommende halsbetændelse eller forkølelse i opløbet. Og det smager ovenikøbet godt. Anvend eksempelvis en skefuld i en kop ingefærte og drik det langsomt. Manuka honning 400+ er er særligt effektivt i behandlingen af bakterier. Du kan også anvende det, hvis du har fået en rift. Det er en fast ingrediens her i huset, og vi bruger det til rigtig mange ting. Husk at det skal være Manuka 400+, det er det mest effektive. Du kan læse mere om Manuka honning her

Ønsker dig en rigtig god og influenzafri vinter! Du kan abonnere på mit gratis månedlige nyhedsbrev om mad og sundhed her

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.