Tre tiltag mod kræft

6 jan, 2023 | Viden og Forskning

Et nyt studie, offentliggjort i Frontiers in Aging i 2022, har vist, at tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin, omega 3 fedtsyrer samt daglig bevægelse/hjemmetræning til en vis grad vil kunne forebygge kræft. Altså tre tiltag, der formodentlig vil kunne forebygge kræft

Forsøget, der var et randomiseret, placebokontrolleret og dobbelt blindet set up, kørte i tre spor og løb over tre år i fem europæiske lande. De 2157 deltagere var som udgangspunkt voksne, raske borgere. Der blev givet tilskud af D3 vitamin i doser, svarende til 2000 i.u. (50 mcg) og/eller 1 g omega 3 og/eller et enkelt hjemmetræningsprogram, og alle grupper blev sammenlignet med en placebogruppe.

Konklusionen af studiet var, at et dagligt tilskud af D3 vitamin, Omega 3 og hjemmetræning mindskede risikoen for at udvikle kræft blandt generelt raske, aktive voksne og ældre, hvoraf mange manglede D3 vitamin.

Lidt om D3 vitamin
D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne. Fokus på tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer kan have stor betydning i beskyttelsen mod sygdom, for D vitamin styrker kroppens naturlige immunforsvar. D vitamin påvirker en række cellulære processer, som er nødvendige for blandt andet en effektiv immunrespons. Det er eksempelvis påvist, at kroppens T-celler genkender indtrængende viruspartikler i kroppen. For at T-cellerne skal kunne fungere optimalt, er der behov for tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer. T-celler angriber og bekæmper indtrængende, uønskede elementer. Både ved angreb og forsvar spiller T-cellerne og dermed også niveauerne af D vitamin i blodet en helt afgørende rolle for immunforsvaret samt for succesraten i såvel forebyggelse som bekæmpelse af sygdom.

Den bedste kilde til D vitamin er solen. Vi, der bor i de mørke, nordlige lande kan vi vanskeligt danne tilstrækkeligt med D vitamin om vinteren. Vi kan ikke spise os til de mængder D vitamin, vi har brug for, og derfor er det nødvendigt som dansker at supplere maden med tilskud af D vitamin vinteren igennem, for nogle hele året. Det optimale er at ligge på 100 nmol/l i blodet året rundt.

Lidt om omega 3
Det flerumættede fedt er en vigtig gruppe af fedtsyrer, der kan inddeles i to familier: Omega 3 og omega 6. Det er her vi finder gruppen af essentielle fedtsyrer. De flerumættede fedtsyrer spiller en helt afgørende og nødvendig rolle i forbindelse med cellernes opbygning og funktion. De essentielle fedtsyrer er også forløbere for en slags lokalhormoner (også kaldet eicosanoider), som indbygges i alle cellemembraner for at kunne regulere forskellige vitale processer i organismen.

Flerumættede fedtsyrer er sarte overfor varme, lys og luft. Det betyder, at alle olier med højt indhold af flerumættet fedt ikke tåler opvarmning, hverken under udvinding eller under madlavning i køkkenet. De skal opbevares mørkt, koldt og i lufttæt emballage. De fleste af os får tilstrækkeligt med omega 6 fedtsyrer men mangler omega 3. Vi kan ikke selv danne omega3, men skal have det hver dag igennem maden. Gode kilder til omega 3 fedtsyrer er primært kværnede hørfrø, koldpresset hørfrøolie, hampefrø, hampefrøolie, plankton, alger og fede fisk og fiskeolie. Omega 3 findes også i mindre mængder i valnødder, græskarkerner, koldpresset ekstra jomfru rapsolie og i ganske små mængder i grønne salatblade som portulak, spinat og vårsalat.

Reference: Robert Theiler, Walter C. Willett, Stephanie Gaengler, 2DO-HEALTH Research et al; “Combined Vitamin D, Omega-3 Fatty Acids, and a Simple Home Exercise Program May Reduce Cancer Risk Among Active Adults Aged 70 and Older: A Randomized Clinical Trial”; Front. Aging, 25 April 2022, Sec. Nutrition in Aging and Healthy Longevity

Her kan du læse mere om D vitamin kontrollerer dit immunforsvar
Her kan du læse mere om, hvordan du vælger det sunde fedt til og det usunde fra

Var du tilfreds med denne artikel Tre tiltag mod kræft? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ti Gode Råd Til En Sundere Lever

Ti Gode Råd Til En Sundere Lever

Leveren er et af vores vigtigste organer. Mange ved alt for lidt om alt det gode leveren gør for os – døgnets 24 timer. Leveren filtrerer blandt andet mere end 500 liter blod i døgnet, den består af mere end 350 milliarder celler og er kroppens næststørste organ med...

Hvor meget D-vitamin skal vi have?

Hvor meget D-vitamin skal vi have?

Læs herunder en uddybende forklaring fra Jens-Erik Beck Jensen, overlæge og ansvarlig for Osteoporoseenheden, Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital: ”Spørgsmålet om den rette dosis daglig D-vitamin er komplekst og ikke ens for alle, idet den afhænger af...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!