Undgå Vinterdepression – Gode Råd Mod Vinterdepression

1 nov, 2017 | Viden og Forskning

Undgå vinterdepression – gode råd mod vinterdepression. Mange mennesker kan føle tristhed eller nedtrykthed, når vinteren sætter ind. Vi får måske ikke det dagslys vi skal have hver dag for at danne tilstrækkeligt med humørstimulerende stoffer, eller måske er det bare udsigten til en lang og kold vinter, der kan påvirke os.

Uanset, så findes der en helt naturlig måde, hvorpå du kan hjælpe dig selv gennem vinteren. Prikbladet Perikum er et naturligt stof, der har vist sig effektivt mod nedtrykthed og depression. Der er lavet studier, der påviser denne effekt, og jeg har tidligere skrevet om, at i Tyskland anvender lægerne i højere grad Perikum end lykkepiller mod depression. Det har bedre effekt og færre bivirkninger. Perikum har længe været godkendt som naturlægemiddel i Danmark og kan købes i landets helsekostforretninger. Det er et veldokumenteret og godt alternativ til de lykkepiller, som nu cirka en halv million danskere spiser hver dag. Faktisk blev jeg overrasket over forleden at erfare, at kun 2 ud af 10, der spiser lykkepiller, rent faktisk har en fysiologisk positiv effekt. En forsker jeg talte med, fortalte, at det var velkendt, at placebo effekten for lykkepiller er ca. 80%. Overlæge og ph.d. Janus Christian Jakobsen fra Copenhagen Trial Unit har netop publiceret en ny forskningsgennemgang i tidsskriftet BMC Psychiatry, der konkluderer, at antidepressiva ikke har større effekt mod depression end placebo. Han udtaler til Videnskab.dk.”Ifølge det her studie er der ingen effekt, heller ikke hos dem med sværere depression”. Efter min mening rystende, når vi tænker på, hvor mange mennesker, der hver dag ordineres denne form for medicin.

Idag kender vi også til de mange fatale bivirkninger, der er ved disse medicinske præparater. En af de mest fatale er søvnløshed. Fordi en god nattesøvn er en af de væsentligste faktorer for humøret, for immunforsvaret og for følelsen af overskud i hverdagen. Ikke noget at sige til, at man kan føle sig deprimeret, hvis ikke man får sovet.

Ønsker du at prøve perikum, så vil jeg anbefale, at du søger kyndig vejledning f.eks. hos din læge, kostvejleder eller psykolog. Mange læger og psykologer kender produktet og vurderer det ofte ligeså effektivt som lykkepiller, de har det bare ikke umiddelbart stående på deres receptblokke, så vi skal aktivt bede om det. Du skal også sikre dig, at det perikum du køber, er produceret under farmaceutisk kontrol, så indholdet i hver tablet nøjagtig svarer til det der står på emballagen. Det skal også indeholde hypericin. Du skal ligeledes være opmærksom på, at perikum ikke må indtages samtidig med lykkepiller, ligesom det kan formindske virkningen af flere former for medicin, herunder P-piller og blodfortyndende medicin. Det er fordi perikum fremmer nedbrydningen af medicinen i leveren. Så du skal under alle omstændigheder konsultere din læge, hvis du tager anden medicin.

Du kan købe perikon i danske helsekostforretninger samt på nettet, og det er tilladt at købe det fra andre EU lande som fx. Tyskland, der har lange traditioner og erfaringer med brugen af perikon mod depression. På engelsk hedder perikon St. John’s wort eller Hypericum perforatum. Husk at købe et præparat, der er produceret under de allerbedste og mest skånsomme betingelser og under farmaceutisk kontrol. Det er ren natur på kapsel og kan være meget effektivt.

Det er ofte nødvendigt med højere doser end der er angivet på meballagen, men det kan du drøfte med en erfaren læge eller kostvejleder.

Læs også:

Perikon mod depression? Mere effektivt end lykkepiller! 
Brugen af lykkepiller er løbet løbsk
Hvad sker der med rejer der får lykkepiller?

Lykkepiller har ingen effekt mod depression, artikel i Videnskab.dk

Du kan læse mere om naturlig behandling af depression

Var du tilfreds med denne artikel om at undgå vinterdepression? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.