Vagus nerven – sådan stimulerer du vagus nerven

Vagus nerven – sådan stimulerer du vagus nerven. Nervus vagus er den længste nerve, som du har i kroppen. Den udspringer i bunden af hjernen, løber igennem en lille åbning i kraniets kant, løber langs halsen og igennem kroppen, passerer undervejs fordøjelsessystemet, leveren, milten, bugspytkirtlen, hjertet og lungerne. Vagus nerven kontrollerer det parasympatiske nervesystem, der er den del af nervesystemet, der sørger for at du kan slappe af, ligesom den kontrollerer fordøjelsen.

Vagusnervens konstitution er væsentlig for vores helbred og udgør faktisk en nøgle til, hvor godt vores kroppe tilpasser sig blandt andet stress. Kompromitteres vagusnerven, klemmes den eller svækkes dens effekt på andre måder, eksempelvis ved trafikuheld, whiplash, fald eller blot ved muskelspændinger, så kan det være forbundet med øget risiko for udvikling af alt lige fra eksempelvis øget inflammation, hjertekarsygdomme, slagtilfælde, diabetes, depression, kronisk trætheds syndrom, dårlig fordøjelse, refluks, øget inflammation og en række autoimmune lidelser.

Vagusnerven består af både motoriske og sensoriske nerver. Cirka 30% af nervefibrene er motoriske og kontrollerer fordøjelsen. Cirka 70% af nervefibrene er sensoriske. Vagusnerven kontrollerer indirekte hjernehinden i bunden af kraniet, hvor rygmarven kommer ud, samt hjernehinderne omkring lillehjernen. En klemt eller spændt vagus nerve kan derfor eksempelvis forklare nakkesmerter øverst i nakken samt hovedpine bagerst i hovedet. Derudover fører en gren af nerven til stemmelæberne, så hæshed er også et forventeligt og hyppigt symptom på irritation af nerven.

Det kan således betale sig at kende sin vagus nerve og holde den i topform, for den kan virkelig give problemer, hvis den er klemt eller spændt. Der findes enkle teknikker til at spotte, om din vagus nerve er kompromitteret. En erfaren osteopat eller dygtig kranio-sakral terapeut kan se det bagest i ganen samt mærke spændingen eller toningen ved kraniekanten, men også bagest under venstre kæbekant kan du mærke vagus nerven, ligesom der i ørerne findes mulighed for at frisætte nerven.

Jeg kan varmt anbefale, at du får en erfaren osteopat eller kranio-sakral terapeut til at hjælpe dig med, hvordan du mærker og eventuelt afspænder din vagus nerve, for det skal gøres særdeles varsomt og forsigtigt, og du skal vide, hvad du gør. Har du en klemt eller spændt vagus nerve, så kan det have livsændrende stor betydning for dig at få den frisat.

En anden overraskende enkel teknik har også vist sig særdeles effektiv. Det handler om bevidst at vælge en positiv tilgang til livet, at fremme positive følelser via daglig meditation, for det viser sig også at påvirke vagus nerven positivt. De to psykologer ved University of North Carolina, Barbara Fredrickson og Bethany Kok, udførte i 2010 et eksperiment for at se, om forholdet mellem vagus tone og velvære kunne anvendes i behandling. Frivillige blev bedt om at registrere styrken af ​​følelser, de følte hver dag, og deres vagus tonering blev målt i begyndelsen af ​​eksperimentet og i slutningen, ni uger senere. Halvdelen af ​​deltagerne lærte en meditationsteknik for at fremme følelser af god vilje over for sig selv og andre. Gruppen, der mediterede hver dag, viste en signifikant positiv stigning i vagus nervens tonering, hvilket direkte var forbundet med rapporterede stigninger i positive følelser.

Andre studier har vist, at blot fem minutters sang, humming åndedrag (Bhramari pranayama) og Ujjayi åndedræt alle har umiddelbar positiv indvirkning på vagusnerven og dermed også på blodtryk og puls etc. Det virkede særdeles beroligende på hele kroppen. Ujjayi åndedrætsteknikken kender du sikkert, hvis du dyrker yoga. Hvis ikke, kan du finde mere information om denne effektive åndedrætsteknik via linket herunder.

Krop og psyke hænger uløseligt sammen, og jo mere vi lærer om vagus nervens enorme betydning, også for vores psykiske velbefindende, jo større sammenhænge åbenbares der for os.

Du kan hente hjælp hos en osteopat eller dygtig kranio-sakral terapeut, der også kan lære dig, hvordan du selv kan vedligeholde en fleksibel og afslappet vagus nerve. Det er fuldstændig bivirkningsfrit og særdeles virksomt.

Reference: Sigrid Breit, Aleksandra Kupferberg, Gerhard Rogler and Gregor Hasler; “Vagus Nerve as Modulator of the Brain–Gut Axis in Psychiatric and Inflammatory Disorders”; Front Psychiatry. 2018; 9: 44. Published online 2018 Mar 13. doi: 10.3389/fpsyt.2018.00044 PMCID: PMC5859128 PMID: 29593576

Du kan læse mere om vagus nerven HER
Du kan læse mere om vagus nerven og stress HER
Du kan læse mere om vagusnerven og hovedpine HER
Du kan læse mere om osteopati HER
Lær mere om Ujjayi åndedrætsteknik HER
Du kan finde øvelser for vagusnerven HER

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.