ForsidenBøger og KurserBog-omtalerFermentering er sundt

Fermentering er sundt

Bog-omtaler

     4

Fermentering er sundt, og har hurtigt udviklet sig til det nye sort indenfor moderne madlavning. Fermentering betyder “at gære”, og oprindeligt var formålet med processen at kunne konservere og bevare fødevarer i længere tid. Fermentering har således udviklet sig fra at være en praktisk konserveringsmetode til idag at udgøre en forfinende, smagsøgende og sundhedsfremmende praksis.

Og det ER en rigtig god ide at tilegne sig viden om, hvordan du fermenterer, for særligt mælkesyregæringsprocesser er super sunde og fremmer en god tarmflora. Det er bakterier og enzymer, der igangsætter fermenteringen eller gæringsprocessen, og de bevirker, at visse af madens indholdsstoffer nedbrydes.

Den bedst kendte fermenterede kålret er sauerkraut. Hertil anvendes hvidkål, hvis blade er fyldt med mælkesyrebakterier. I kombination med den snittede kåls sukkerstoffer og salt sker magien henover de næste uger. I takt med at sukkeret nedbrydes, øges dannelsen af mælkesyrebakterier, mælkesyre og eddikesyre. Kålen bliver “sur” og får en mere fyldig smag.

Har du lyst til at prøve kræfter med fermentering af kål og grønsager, så er der rigtig god hjælp at hente i bogen om Fermentering. Den er skrevet af Shane Peterson, Søren Ejlersen og Ditte Ingemann, og den kommer rundt om såvel historie som metoder. Det er en rigtig god bog, som vil kunne guide dig til sundt fermenteret tilbehør som kraut, kimchi og kombucha. Mine varmeste anbefalinger.

Du kan købe bogen om Fermentering her
Du kan finde opskriften på fermenteret kål med tang her
Du kan finde opskriften på fermenteret rødbedekvass her
Du kan finde min opskrift på sauerkraut her

Gratis e-kursus til dig

Blodsukkerkuren er et helt nyt kursus fra Madforlivet, der sendes til din email.

Kurset består af syv inspirerende moduler, der kan hjælpe dig til stabile blodsukkerniveauer, effektivt vægttab, mere energi samt indre sundhed og balance. De syv moduler sendes direkte til din email over 3 uger. Indtast din email og start dit gratis kursus i dag: