Salattøsen

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Salattoesen. Lad mig sige det med det samme; Dette er den bedste salatkogebog jeg nogensinde har laest, og tro mig, jeg har laest mange

     11
Salattoesen

Salattøsen. Lad mig sige det med det samme; Dette er den bedste salatkogebog jeg nogensinde har læst, og tro mig, jeg har læst mange. Mette Løvbom er både kvinden bag den nye bog Salattøsen og initiativtager til Salattøsens hjemmeside- og Facebook univers. Fra første side i bogen mærkes der god energi, hjerterum og entusiasme. Kombineret med Mettes fabelagtige kulinariske evner, vover jeg at forudsige, at denne kogebog vil komme til at høre til blandt landets absolutte klassikere.

Bogen indeholder en lang række opskrifter på salater i alle varianter. Fælles for dem alle er, at de er tilberedt af de allerbedste, økologiske råvarer, som vores forskellige årstider byder på. De er nøje afstemt, så konsistens og smag går op i en højere enhed, og intet er overladt til tilfældighederne. Slet ikke dressingerne, der er et helt kapitel for sig.

Jeg har afprøvet to af bogens opskrifter allerede, og jeg er ikke i tvivl om, at denne bog vil blive min trofaste følgesvend, når der i løbet af året skal hentes inspiration til aftensmaden. Mettes filosofi om at anvende årstidens allerbedste råvarer og altid afstemme lidt syrligt, sødt, salt og bittert med noget blødt og noget knasende samt lidt umami holder 100%. Det er det, der adskiller denne bog fra så mange andre af de salatkogebøger, som jeg har stående. Du mærker Mettes glæde ved at skabe sublime salater, og de ER ganske forrygende og smager mageløst godt. Mine varmeste anbefalinger.

Du kan købe Salattøsen med rabat HER
Du kan købe Salattøsen signeret inkl. en lille gave i form af en frugtrulle HER
Du kan finde Salattøsens opskrift på Mormors kålsalat HER
Du kan finde Salattøsens opskrift på Kartoffelsalat med ramsløgspesto HER
Du kan finde Salattøsens opskrift på Stegte rosenkål med urtedrys og feta HER

Var du tilfreds med denne omtale? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.