Sunde Slikmunde

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Sunde Slikmunde

     3

Sunde Slikmunde er en ny bog, som Sif Orellana har skabt sammen med sin yngste søn, Noah Orellana.  Sunde Slikmunde er en forrygende dejlig bog, fyldt til randen med sunde, kreative og fristende mundgodter, som ovenikøbet med god samvittighed kan serveres for hele familien.

Temaet for deres første fælles bogprojekt lå faktisk også lige for, for som Noah sagde: “Mor, jeg synes, vi skal prøve at opfinde nogle opskrifter på søde sager, som smager fuldkommen lige så godt som rigtig slik, men som bare er sunde…altså, jeg mener, de skal ikke smage sundt, men være sunde, ik’?”

Som sagt, så gjort. Og det er i den grad lykkedes for de to madkunstnere at kreere en perlerække af velsmagende, charmerende og sunde opskrifter på hyggesnacks og slik. Der er ikke skyggen af numre eller kunstige farvestoffer i deres mange fristelser, det er de rene varer, og opskrifterne er ovenikøbet lette at gå til. Denne bog er perfekt som inspiration til alle landets børnefamilier.

Behøver jeg at sige, at bogen er smuk, fyldt til randen med inspirerende og fantasifulde billeder på eksempelvis Blåbærsultne delfin bananer, Æblebrølere eller Morgenmad på en pind. Sunde Slikmunde får mine allervarmeste anbefalinger.

Du kan købe Sunde Slikmunde HER
Du kan finde opskriften på sunde frugtbånd HER
Du kan finde opskriften på Chia mandel dessert HER