Aamanns 1921

3 okt, 2017 | Et besøg værd, Inspiration og Oplevelser

Aamanns 1921 hedder Adam Aamanns nye restaurant, der er beliggende i indre by i København. Adressen siger Niels Hemmingsens Gade 19-21, og i den smukke, historiske bygning finder du nu restaurant Aamanns 1921. Restauranten er indbydende nyindrettet og kan fremvise et fænomonalt frokostmenukort med hovedvægten lagt på smørrebrød i nytænkte variationer samt et virkelig spændende og innovativt aftenmenukort.

Jeg ankom en solrig dag og blev budt velkommen af et særdeles venligt personale og en storsmilende Adam Aamann. “Det er en længe næret drøm, der her er gået i opfyldelse”, siger han, og fortæller om visioner, specialdesignede lysekroner og en kælder, der under 2. verdenskrig blev anvendt som beskyttelsesrum, og som derfor har krævet mere end almindelig kompetence og fantasi at få renoveret og indrettet hyggeligt. Resultatet er blevet overvældende godt, og du føler dig som gæst velkommen og godt tilpas i såvel de øvre lyse, indbydende lokaler, som i kælderetagen, hvor der er skabt hygge og stemning. Alt i restauranten oser af kvalitet. Det fremgår tydeligt af samtalen, at der er lagt både hjerteblod og knofedt i projektet, og Aamanns 1921 er blevet et helt igennem rart sted at være.

Også maden er af høj, høj kvalitet, og i vanlig Aamann stil er frokostmenuen præget af smørrebrød i et væld af variationer. Aldrig har jeg fået en kartoffelmad og en rejemad, der smagte så godt. Det var nærmest visuelle kunstværker, der blev serveret, og smagen var ganske enkelt sublim. Det er godt håndværk, når smørrebrød kan serveres af en sådan kaliber, og det er lige i Adam Aamanns ånd.

Adam Aamann er nemlig manden bag relanceringen af det danske smørrebrød. Han har passion og vilje til at sætte delikat og højtbelagt smørrebrød på menuen, så det inspirerer, imponerer og smager. Hvem sagde, at rugbrødsmadder var kedelige? Det er de langtfra på Aamanns 1921.

Aftenmenuen ser også virkelig spændende ud, og til den tilføjer Adam Aamann; “Den nye restaurant har også skabt muligheder for at vi kunne udvikle nytænkende og spændende middagsretter, så vi har kreeret en række nye retter ud fra sæsonens allerbedste råvarer”. Man mærker passionen for de enkle, gode måltider, hvor magien opstår igennem råvarernes kvalitet og komposition. Aktuelt serveres der eksempelvis porre med brunet smør, hyldeblomstkapers og kyllingeskind som en af forretterne og kåldolmer med lam, timian og bagte grøntsager som en mulig hovedret. Det lyder jo ganske enkelt forrygende.

Der er i mere end en forstand højt til loftet hos Adam Aamann og personale på Aamanns 1921. Her mærker man, at alle gør sig stor umage for at du som gæst skal føle dig veltilpas og for at maden skal overraske, behage og smage. Alle retter tilberedes efter årstidens allerbedste råvarer, de fleste af råvarerne er økologiske, og eksempelvis har restauranten sin egen rugmark, hvor de dyrker den økologiske rug, som deres rugbrød bages af. Alt brød er hjemmebagt af økologisk, stenkværnet mel, sildene er gammeldags modnede og råvarerne af allerypperste kvalitet. De gode råvarer er i fokus, når retterne skal tilberedes, og skal der steges, så foregår det primært i gammeldags kærnet smør. Som gæst er det tydeligt at smage, at der her er kælet for detaljerne.

Restauranten ligger ideelt placeret lige ved Gråbrødretorv, indretningen er unik og indbydende, jeg kommer snart igen.

Adam Aamanns Hoensesalat

Adam Aamanns Hoensesalat

Adam Aamanns favoritopskrift på Hønsesalat finder du HER
Du kan læse mere om Adam Aamanns restaurant 1921 HER 

Var du tilfreds med denne artikel om Danske særregler om kosttilskud ophæves? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Spagetti med kødsauce hører til danskernes favoritter. Her finder du min version Grøn kødsauce Bolognese med valnødder. Det er en super lækker og let ret, hvor den sædvanlige kødsauce er erstattet af en grønsagsrig sauce med aubergine og valnødder. Valnøddesaucen er...

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

Behandling af stress med osteopati

Behandling af stress med osteopati

Flere og flere danskere oplever fysiske symptomer på stress. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordrede over en længere periode, og vurderer, at der ikke er udsigt til forandring, at vi oplever fysiske signaler på stress. De kan komme til udtryk på...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!