Restaurant Moment – en rigtig god oplevelse

4 sep, 2018 | Et besøg værd, Inspiration og Oplevelser

Restaurant Moment – en rigtig god oplevelse. Har du lyst til en oplevelse udover det sædvanlige, så kan jeg varmt anbefale dig at tage på restaurant Moment, der ligger meget smukt i Rønde på Djursland. Jeg besøgte den charmerende restaurant en skøn sensommeraften i selskab med en god ven fra Australien. Jeg havde ikke besøgt stedet før, jeg havde blot læst om det, og jeg var derfor ikke klar over, da vi ankom, hvilken sublim og uforglemmelig aften, der ventede os. De smukke billeder er taget af min gode ven, der ledsagede mig den aften, fotograf Lean Timms @leantimms.

Restaurant Moment -en rigtig god oplevelse

Restaurant Moment er etableret og ejet af ægteparret Morten og Rikke. De flyttede for en del år siden til Friland i Rønde, fordi de ønskede at bo og leve bæredygtigt, økologisk og midt i den smukke natur. De arbejdede begge i Aarhus, indenfor helt andre brancher. De drøftede ofte, hvordan de bedst kunne videreformidle deres viden om bæredygtighed og økologi og blev til sidst enige om, at den bedste måde måtte være at demonstrere det, og lade danskerne opleve, smage og se alt den gode mad, der kan komme ud af naturens økologiske og vegetariske råvarer, når de kombineres med fantasi, kreativitet og hygge i metermål. Derfor etablerede de Restaurant Moment, og Rikke sagde sit faste job op for at bestyre den nye restaurant.

Alle råvarer og retter på Restaurant Moment er vegetariske og enten dyrket økologisk på stedet eller høstet i naturen omkring restaurant Moment. Selve restauranten er bygget af komposterbare materialer med blandt andet halmvægge. Der er solceller på taget, drivhuse lige udenfor vinduerne og hyggelige borde og stole, fremstillet af naturmaterialer. Det visionære og meningsfulde projekt skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, for gæsterne har taget rigtig god imod såvel stedet som maden. Jeg slutter mig til koret af begejstrede besøgende.

Den aften, da vi besøgte Restaurant Moment, var vejret omskifteligt. Vi startede derfor med at sidde ved de hyggeligt opdækkede borde udenfor, men efterhånden som regnen kom og gik, var det særdeles charmerende personale hjælpsomme, og foreslog os at  flytte ind, ud igen, for til sidst at flytte os indenfor igen i takt med at sol blev afløst af regn og omvendt. Vi havde en uforglemmelig, god oplevelse, stedet, maden, personalet og stemningen var ganske enkelt sublim.

Stor var min ledsagers begejstring også, da det gik op for hende, at de serverede naturvin på stedet. De fremstiller også selv fermenterede drikke af årstidens bær og frugter. Dem smagte vi også, og de var ganske enkelt sensationelt gode.

Vi valgte den store menu, der består af syv retter, og sikken en oplevelse. Der var overraskelser, kreativitet, sundhed og velsmag for alle pengene. Hold op, hvor var det godt. Tænk at blandt andet fritterede kålblade og agurkecarpaccio kan smage så suverænt. Vi var ganske betagede af såvel de smagsmæssige oplevelser som de kunstneriske og smukke anretninger og de meget spændende valg af råvarer. Det hele var bare så GODT.

Restaurant Moment -en rigtig god oplevelse

Det blev et af de bedste måltider, som jeg nogensinde har indtaget. Vi hyggede os big time og blev også hygget om. Det var en dejlig aften. Jeg giver derfor Restaurant Moment mine allervarmeste anbefalinger, og kan kun opfordre dig til at tage dine kære i hånden, starte bilen og køre en tur ud i den smukke natur på Djursland, besøge den charmerende restaurant midt i det hele og smage deres skønne mad og herlige vine. Imellem retterne kan du udforske drivhusene og omgivelserne og se, hvor de dyrker, maden, du spiser. Jeg ved, at du vil blive modtaget med smil og charme, og jeg vil tro, at du kan berede dig på en uforglemmelig oplevelse.

De mange smukke fotos er taget af fotograf Lean Timms. Du kan læse mere om Lean og se flere af hendes billeder HER
Du kan læse mere om restaurant Moment HER
Hvordan økologi gavner samfundsøkonomien HER

Du kan læse mere om min nye bog Mad, Mening & Magiske øjeblikke HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grønsagscurry – indisk inspireret og let curry

Grønsagscurry – indisk inspireret og let curry

Grønsagscurry - let og lækker curry, der bare smager. Retten er let at tilberede og er fyldt med sunde og nærende fibre. Ingredienser til 4 personer 800 g kartofler 1 squash 2 rødløg 2 fed hvidløg Ekstra jomfruolivenolie 2 spsk. god karry 1 spsk. garam masala 1 knsp....

Indian style lam

Indian style lam

Indian style lam er en lækker, "super snasket" hyggeret, der smager stjernegodt. Opskriften stammer fra Louisa Lorang's nye bog Alt i en - enkel hverdagsmad. Louisa har her brugt lammekød fra kølle. Det bliver hurtigere mørt, end hvis du bruger kød fra skanken. Køb...

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Spagetti med kødsauce hører til danskernes favoritter. Her finder du min version Grøn kødsauce Bolognese med valnødder. Det er en super lækker og let ret, hvor den sædvanlige kødsauce er erstattet af en grønsagsrig sauce med aubergine og valnødder. Valnøddesaucen er...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!