Citronmåne – opskrift på den bedste citronmåne

29 jun, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Citronfuldmåne kalder Lone Landmand sin fænomenale opskrift på klassikeren Citronmåne. En lækker, svampet citronmåne kage med en skøn og fyldig citronsmag. Skal der være fest, så kan denne Citronfuldmåne varmt anbefales. Opskriften på citronmåne er fra bogen Lone Landmands kager. Lone skriver: “Her får du opskriften på en citronfuldmåne, der er rund og smuk, til du skærer det første stykke. Derfra hører de astronomiske ligheder op.

Ingredienser

Til dejen:
125 g smør lavet af mælk fra en ko i ro
250 g sukker (jeg har bagt den med 150 g sukker, og det smagte så godt)
3 store æg høns der ikke spises af med hvad som helst
125 g mel
1 spsk mandellikør (kan udelades)
1 vaniljestang
skal af 2 citroner

Til glasuren:
200 g flormelis
saft fra 1 citron

Fremgangsmåde
Tænd din ovn og sæt temperaturen på 150 °C. Find en lille springform på cirka 22 cm i diameter frem og beklæd den med bagepapir eller smør den med omhu.
Riv skallen af dine citroner – forsigtigt så kun den gule del kommer med. Skrab kornene ud af vaniljestangen og læg dem i en skål sammen med smør, sukker, mandellikør og citronskal. Pisk, pisk, pisk, til blandingen er blød og ensartet.
Tilsæt æg, ét ad gangen, og pisk dem grundigt ind i dejen.
Vend mel i til sidst, rør kun kortvarigt og hæld dejen i din springform. Ind i ovnen med den og bag kagen ca. 1 time. Lad kagen køle, tag den ud af formen og sæt din citronmåne på et fad.
Pres saften af den ene citron og lad den dryppe gennem en si. Rør glasur af flormelis og citronsaften. Lad glasuren stå og vente til den begynder at blive lidt fast, så har du mere styr på den, når du overtrækker kagen. Dæk med glasur og server.

Her kan du finde opskriften på Glutenfri citronmåne
Her kan du læse mere om bogen Lone Landmands kager

Var du tilfreds med denne opskrift på citronmåne? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...