Fantastisk nøddekage – glutenfri nøddekage med figner og friske bær

3 nov, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Denne glutenfri nøddekage er helt fantastisk delikat og velsmagende, og du kan bage den som en stor, rund kage eller fire mindre. Du kan bage bunden i forvejen og pynte den umiddelbart før servering.

Ingredienser til en eller 4 små glutenfri nøddekager – 8 personer

Bund
200 g hasselnødder
100 g kokossukker
75 g gammeldags kærnet smør
4 piskede æggehvider
Skal fra 1 økologisk appelsin

Topping
2-3 dl Skyr, græsk yoghurt eller kokosyoghurt,
1 mango
Eventuelt lidt gurkemeje
3 blommer eller mørke vindruer
2 friske figner
Brombær, blåbær og hindbær
Frisk mynte

Blend hasselnødderne og smelt smørret. Pisk derefter æggehviderne stive og tilsæt kokossukkeret lidt ad gangen. Riv appelsinskallen ned i sukkermassen og vend forsigtigt nødder og smør i. Smør en springform grundigt eller beklæd den med bagepapir og bag bunden ved 180 grader i cirka 20 minutter.

Blend Skyr eller græsk yoghurt, mango og gurkemeje, alternativt kan du anvende kokosyoghurt med mango, og fordel det over den afkølede bund. Pynt med blommer, friske figner, brombær, blåbær og hindbær og top med friske mynteblade.

Du kan også bage Nøddekagen i mindre forme og portionsservere den.

Her kan du finde opskriften på god, glutenfri æblekage.

Her kan du se en oversigt over alle mine glutenfri kager.

Var du tilfreds med denne opskrift på fantastisk nøddekage? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...