Fiberpandekager med spinat

1 jan, 2021 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Fiberpandekager med spinat er lette at lave, og de smager godt både som morgenmad med skyr og bær eller til frokost med lidt økologisk laks eller salat over. Pandekagerne er fiberrige og indeholder både havreklid og havregryn samt spinat. Det giver dem en vis tyngde, men krydderierne tilfører lethed og en delikat smag. Fiberpandekager med spinat mætter godt, og er du også glad for pandekager, så kan de anbefales, for de tilfører masser af fibre og smager rigtig godt.

Ingredienser til 4 stk.

3 æg (prøv evt at piske hviderne først)
3 spsk havreklid
4-5 spsk havregryn
2 spsk skyr
1-2 håndfulde spinat, frisk eller frossen, drænet for væde og doser efter smag og behag
2 udblødte dadler (kan udelades)
1-2 spsk Hampeprotein fx. Nyborggaard (kan udelades)
½ tsk kardemomme
½ tsk vanillepulver
1 knsp uraffineret flagesalt
Jomfrukokosolie til stegning

Topping
Skyr
Blandede bær

Fremgangsmåde

Blend æg, havreklid, havregryn, skyr og krydderier til en grov masse. Tilsæt spinaten, den skal være drænet for væde og hakket groft. Varm lidt jomfrukokosolie på panden og sæt fire små pandekager. Steg dem 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne. Server dem lune, toppet med Skyr og friske bær eller til frokost med økologisk laks og grønt.

Var du tilfreds med denne opskrift på Fiberpandekager med spinat? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sund marmelade

Sund marmelade

Sund hindbær- eller jordbærmarmelade, sødet med abrikoser og dadler i stedet for sukker. Let og delikat. Ingredienser til 1 portion 3 dl hindbær eller jordbær, friske eller optøede 1 dl tørrede abrikoser og dadler (udblødte) Saften af en ½ citron 1 tsk vanillepulver...

Gazpacho med jordbær

Gazpacho med jordbær

Denne opskrift på jordbær gazpacho med chili er frisk og delikat og velegnet til sol og sommer og varme dage. Opskriften stammer fra Anette Hoeg Nielsens bog Det grønne Årstidskøkken. Ingredienser til 4 personer 40 g cashewnødder 75 g løg (renset vægt) 1 sød rød...

Sommer på terrassen

Sommer på terrassen

Denne skønne e-bog, fyldt med nye opskrifter og sunde råd, kan du downloade helt gratis. Det er min sommergave til dig. Holder du af en drink på terrassen før eller efter middagen, så finder du også et par skønne opskrifter i bogen på cocktails og mocktails - altså...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Sommer på terrassen".

Du er blevet tilmeldt!