Hjemmebagt Rugbrød – Opskrift på Hjemmebagt Rugbrød

2 apr, 2008 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Et godt hjemmebagt rugbrød, bagt på stenkværnet mel og surdej, er som udgangspunkt en sund spise. Desværre bages alt for mange rugbrød idag på hvidt, raffineret mel, der farves mørkt af maltsukker. Derfor kan det være en rigtig god investering i din og din families sundhed at bage et godt rugbrød selv. Denne opskrift på hjemmebagt rugbrød af stenkværnet mel giver to brød, og det ene kan let fryses ned.

Ingredienser 2 store brød: 

1.dag
2 dl. Surdej
1,5 l lunkent vand
4 tsk flagesalt
150 g skårne rugkerner
150 g hele hørfrø
500 g stenkværnet rugmel
200 g usigtet speltmel
200 g sigtet speltmel
½ flaske hvidtøl

Røres sammen i et dejfad og hæver 12 timer under et fugtigt klæde

2.dag
½ l lunkent vand
200 g hele hørfrø
400 g stenkværnet rugmel
500 g 5-kornsblanding

Fremgangsmåde:

Rør det hele sammen, kom dejen i 2 store forme og lad dem efterhæve 2 timer under et fugtigt klæde. Husk at tage surdej fra til næste gang og stil det i køleskabet. Brødene bages ved 150 grader i cirka 3 timer. Når brødene tages ud dækkes de af et fugtigt klæde, mens de køler af, så skorpen ikke bliver for hård.

Til mit hjemmebagte rugbrød kan jeg anbefale:
Hummus med hokkaido og gulerod
Oliventapenade

Du kan finde opskriften på surdej her

Se eventuelt også min alternative opskrift på sundt rugbrød.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.