Oliventapenade – Opskrift på Suveræn Oliventapenade

2 apr, 2008 | Sunde Opskrifter, Sunde Snacks og Mellemmåltider

Denne sunde opskrift på suveræn oliventapenade er perfekt som sundt dip eller som supplement til hele familiens frokostpakker. Den er blevet virkelig populær hjemme hos os, og vi bruger den blandt andet som tilbehør til salater, på frokostbrødet. Det smager godt, og på den måde sikrer vi os også gode monoumættede fedtsyrer.

Ingredienser:
Ca. 500 g udstenede oliven
De spanske er bedst, da de græske ofte giver for gennemtrængende en smag. 2/3 af dem må gerne være sorte, resten grønne. De vinder ved at være økologiske, både smags- og sundhedsmæssigt.
1-2 spsk kapers
3 fed presset hvidløg
Lidt koldpresset jomfruolivenolie

Fremgangsmåde:
Massen blendes eller hakkes i food processor og anvendes som tapenade på brød, som tilbehør til grøntsagsretter eller som dip sammen med gulerødder og bladselleri i stænger. Du kan med fordel tilsætte tørrede tomater eller lidt bredbladet persille eller andre krydderurter.
Opbevares i lukket box på køl.

Sammen med oliventapenade kan jeg varmt anbefale enten en lækker hjemmelavet hummus eller en dejlig hjemmelavet rødbedepesto.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” lige herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.