Hokkaido muffins

21 jan, 2022 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Disse meget lækre hokkaido muffins er lette at bage, og de smager fantastisk. Den revne hokkaido tilfører fibre og konsistens, og krydderierne spiller fint sammen, så resultatet bliver delikate og let svampede muffins.

Ingredienser (10 stk.)

3 æg
75 g kokossukker
50 g dadler, udblødte
Fintreven Hokkaido græskar 250 g
50 g gammeldags kærnet smør, smeltet (eller vegansk smør)
3 tsk. ægte Sri Lanka kanel
½ tsk kardemomme, bedst i form af hele, knuste frø
1 tsk. vanille
1 tsk. bagepulver
½ tsk. uraffineret flagesalt
Fintrevet skal og saft fra ½ appelsin
175 g groft rismel (hvis ikke glutenfri, så speltmel)

Fremgangsmåde:

Rør æg, udblødte dadler og smeltet smør i blender eller foodprocessor til det er en ensartet, let skummende masse. Tilsæt de øvrige ingredienser, rør og fyld dejen i muffinsforme. Bag kagerne ved 180 grader i 20 minutter. Lad dem køle lidt af og server dem eventuelt med en god kop te.

Her kan du finde opskriften på glutenfri Rodfrugt muffins 

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Fyldig salat med grønne linser

Fyldig salat med grønne linser

En fyldig salat med grønne Puy linser giver mæthed og god smag. Salaten her kan varieres, og den fyldige, farverige og velsmagende salat passer til en delikat frokost eller aftensmad. Ingredienser til 4 prs. 1-2 dl Puy linser 2-4 dl vand 6-8 rødbeder 1-2 søde...

Broccolisalat med kylling

Broccolisalat med kylling

Skøn opskrift på Broccolisalat med kylling, der er let at lave og bare smager. Velegnet til såvel frokost som aftensmad. Ingredienser til 4 personer 600 g broccoli 1/2 salathoved 2 rødløg Saften fra 1 citron 8 soltørrede tomater 2 kyllingefileter 1 spsk. gammeldags...

Wok, opskrift på wok, der bare smager

Wok, opskrift på wok, der bare smager

Let opskrift på wok, der bare smager, med linser og masser af grønt Ingredienser til 4 personer 2 rødløg 200 g broccoli 2 gulerødder 2 forårsløg ½ stk. spidskål 2 fed hvidløg Lidt frisk ingefær efter smag og behag 2 dl kogte, grønne linser 2 tsk. rød karrypasta 1 dåse...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!