Kammuslinger med havtorn

7 jul, 2016 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Kammuslinger hører til blandt mine favoritspiser, og disse kammuslinger med havtorn og salat er en himmerigs mundfuld. Så delikate, velsmagende og supersunde.

Ingredienser til 4 personer

8 stk. kammuslinger
1 spidskål
1 fennikel
16 mandler
1 håndfuld friske krydderurter
Gammeldags kærnet smør
Ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Havtorncreme
100 g havtornbær
1 spsk kokossukker
2 dl Skyr

Fremgangsmåde

Hæld havtornbærrene i en gryde med 1 spsk. kokossukker og giv dem et hurtigt opkog. Pres dem igennem en sigte, og lad havtornsaften køle af. Rør den afkølede saft med Skyr, og den er klar til servering.

Rengør spidskål og fennikel og skær dem i ultra tynde skiver. Svits dem kortvarigt på panden i ekstra jomfruolivenolie og vend de hakkede krydderurter i. Hak mandlerne groft og svits dem i cirka et minut i gammeldags kærnet smør. Hæld dem op i en lille skål, og anvend smørret til kammuslingerne. De skal steges i cirka 2-3 minutter på hver side og krydres med salt og peber. Server de lune kammuslinger med lidt topping af de havtornbær, der var tilbage i sien. Suppler med den braiserede kål med mandlerne på toppen og havtorncreme til. Suppler eventuelt med en tynd skive stenalderbrød. Du kan anvende dampede fiskefileter, som du ruller og krydrer, i stedet for kammuslinger.

Du kan læse mere om, hvorfor havtorn er så sunde HER
Du kan læse mere om Hjernegod mad HER

Synes du om denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.