Opskrift på suveræne pizzasnegle

11 apr, 2018 | Sunde Opskrifter, Sunde Snacks og Mellemmåltider

Opskrift på suveræne pizzasnegle. Disse pizzasnegle smager godt, og så er de super lette at bage, De er velegnede til madpakker, brunch eller bare til en hyggestund. Pizzasneglene kan sagtens fryses ned, så du kan roligt bage dobbelt portion.

Ingredienser til 14 stk.

 2 ½ dl tempereret vand

15 g økologisk gær

1 tsk uraffineret salt

1 tsk tørret oregano

1 tsk. honning

3 spsk ekstra jomfru olivenolie

250 g stenkværnet fuldkornsspeltmel

150 g sigtet speltmel

75 g grøn pesto

Lidt reven Parmesanost (kan udelades)

75 g ovnbagte tomater, skåret i små stykker

50 g økologisk chorizo pølse, skåret i små stykker

Fremgangsmåde

Opløs gær og honning i vand. Rør fuldkornsmelet og oreganoen i. Tilsæt speltmel og ælt, til dejen er blød og smidig. Hæv i ca. 30 minutter under et klæde ved stuetemperatur. Ælt dejen igen og rul ud til et stort rektangel. Smør et tyndt lag pesto på dejen og evt. reven Parmesanost. Fordel tomatstykker og chorizopølse i småbitte stykker henover dejen. Rul den sammen til en roulade. Skær rouladen i skiver og placer “sneglene” på en bageplade. Hæv igen i ca. 30 minutter.

Bag pizzasneglene ved 200 grader i 18 minutter til de er gyldne og gennembagte.

Du kan se på denne video, hvor let det er at bage disse suveræne pizzasnegle:

Du klan finde opskriften på en god pesto HER
Du kan finde opskriften på lækre kanelsnegle HER

Var du tilfreds med denne opskrift på suveræne pizzasnegle? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned. 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.