Pakker med feta og spinat – opskrift på spinattoppe

28 maj, 2020 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Disse små spinattoppe, pakket ind i dej og fyldt med feta og spinat smager fantastisk godt og de små spinattoppe er velegnede til forret, snacks, skovtur eller som aftensmad med tomatsalat som tilbehør. De er lækre og sprøde og med masser af smag.

Ingredienser til 10-12 toppe
Dej
2 1/2 dl vand
15 g gær
1/ tsk honning
1-2 tsk uraffineret flagesalt
3 spsk ekstra jomfru olivenolie
350 g sigtet speltmel + ekstra til udrulning og samling

Fyld
400 g spinat – frisk eller optøet, drænet for væde
200 g gedefeta
50 g soltørrede tomater
1 rødløg
4 fed hvidløg
Uraffineret salt og friskkværnet peber
1 æg
Nigella frø

Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet, tilsat sukker, salt og olie. Bland det herefter med mel og ælt det hele sammen til en smidig dej. Lad dejen hvile i en skål med en tallerken henover i cirka en halv time ved stuetemperatur. Tilbered herefter fyldet.

Skyl eller optø spinaten, tør eller dræn den og hak den. Hak rødløg og hvidløg fint og svits dem kort i lidt olivenolie. Tilsæt den hakkede spinat og de soltørrede tomater, skåret i småbitte stykker og svits kortvarigt. Tag panden af varmen og smuldr gedefeta i blandingen. Smag til med salt og peber og køl af.

Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud på køkkenbordet og udstik den i cirkler eller firkanter – cirka 8-9 cm diameter – du kan bruge et stort glas eller en udstikker og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Placer en god skefuld af fyldet midt på dejstykket og saml dejen i toppen, ligesom en Napoleonshat/kage med tre kanter. Gi’ kanterne et ekstra pres, så de holder godt på fyldet. Sæt toppene på en bageplade, pensl med sammenpisket æg og drys med Nigella frø. Bag dem i 8-10 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og lækre.

Spinatpakkerne kan spises som de er eller serveres som aftensmad med en god tomatsalat eller anden salat til.

Her kan du finde opskriften på en lækker Tomatsalat
Find opskriften på tærte med rødløg og svampe

I min nye bog ”7 veje til et langt liv” kan du læse meget mere om middelhavskost og hvordan du kan opnå det gode, lange liv. Her finder du også lækre og sunde opskrifter, som jeg har fået af
lokale kvinder under mine rejser til Syden. I bogen finder du også De syv aldersknapper, som du kan anvende og skrue op eller ned for, afhængig af formåen og tid.

Ny bog – 7 veje til et langt liv
Ny bog – 7 veje til et langt liv

Du kan læse meget mere om middelhavsmad og hente inspiration til et væld af nye opskrifter i min bog ”7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener.” Den kan købes HER

Var du tilfreds med denne opskrift på spinattoppe med feta?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...