Spinatboller

1 feb, 2019 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Spinatboller. Disse spinatboller er fantastisk lækre, fiberrige og sunde. Opskriften på spinatboller vandt MadforLivets store opskriftskonkurrence for et par år siden, og de hører til blandt såvel mine som mange læseres favoritter. Prøv dem, for de smager formidabelt. Manden bag den lækre opskrift hedder Steffen Villadsen. Han er kok og han huserer nu i gourmet køkkenet på Molskroen, hvor du kan nyde hans fænomenale mad i de smukkeste omgivelser.  

Ingredienser (6 stk.)

5 dl koldt vand
1 pk økologisk gær
1 spsk akaciehonning
75 g grofthakkede mandler
200 g frisk, hakket spinat (Frossen hakket spinat, drænet for væde kan også anvendes)
1 spsk uraffineret salt
120 g grovvalsede havregryn
500 g Økologisk fintmalet speltmel (eller en blanding af groft rismel og havremel, hvis du lever glutenfrit)
100 g Økologisk grahamsmel (eller boghvedemel, hvis du lever glutenfrit)

Fremgangsmåde:

Smuldr gær i vandet, tilsæt honning og pisk det hele sammen. Alle øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes i lang tid. Helst på røremaskine på medium hastighed i ca 8-10 min. Dejen skal være ret fugtig til sidst, og koldthæver natten over i køleskab. Dejen formes til boller med en vægt på ca 180-200g og bages midt i en forvarmet ovn ca 25 min ved 210*C. For ekstra sprød skorpe kan du sætte en gryde med kogende vand i bunden af ovnen under bagningen eller bage dem i en dampovn med dampskud.

Hytteost-salsa

1 Bæger økologisk hytteost af ca 200 g
1 bundt purløg
10 radisser
1 stor eller 2 små økologisk dansk gulerod
1 orange peberfrugt
Saft af 1/2 citron
1/4 grøn chili
1 fed hvidløg
Salt og peber

Hæld hytteosten i en skål. Hak hvidløg, purløg og chili helt fint og tilsæt. Pres citronsaft i salsaen. Radiser, gulerod og peberfrugt skæres i helt små tern, jo mindre jo bedre, og tilsættes. Det hele røres sammen og smages til med uraffineret salt og friskkværnet peber.

Anret f.eks bollerne i en flot brødkurv, med en porcelænskål med salsaen ved siden af. Anvender du økologiske ingredienser, så undgår du unødig kemi. Velbekomme!

Du kan finde opskriften på glutenfri fiberboller HER
Du kan finde opskriften på brændenældeboller HER

Var du tilfreds med denne opskrift på spinatboller? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Skøn smoothie med bær

Skøn smoothie med bær

Denne knoglesunde og skønne smoothie med bær er enkel at lave, og du kan simpelthen anvende frosne bær, banan, Acido yoghurt naturel, vanilje samt enten lidt aroniasaft eller lidt vand, afhængig af, hvilken konsistens, du ønsker. Ingredienser til 2 prs. 300 g...

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Denne opskrift på fiskefrikadeller smager godt, er let at lave. Du kan roligt tilberede en større portion og eventuelt fryse ned i mindre portioner, så du har let mad til travle dage. Her serverer jeg fiskefrikadellerne med coleslaw og urtemayo, men du kan også...

Opskrift på mælke kefir

Opskrift på mælke kefir

Mælke kefir er super sundt og enkelt at lave. Opskriften stammer fra bogen 66 sunde drikke, skrevet af Ditte Ingemann. Kefir er kendt for at kunne bedre fordøjelsen, da den er rig på probiotiske bakterier. Kefir kan understøtte immunforsvaret med mindre inflammation,...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.