Fiberboller uden mel – glutenfri og mælkefri

Forsiden Sunde Opskrifter Sundt Brød og Bagværk Fiberboller uden mel - glutenfri og maelkefri. Disse geniale boller er superlaekre, fiberrige, velsmagende og maettende

     3
Fiberboller uden mel - glutenfri og maelkefri

Fiberboller uden mel – glutenfri og mælkefri. Disse geniale boller er superlækre, fiberrige, velsmagende og mættende. De er glutenfri og mælkefri, og så let er det at servere delikate boller helt uden mel og mælk. Bollerne indeholder fibre fra grønsager, loppefrøskaller og kerner. Disse fibre hjælper til større tarmsundhed, ligesom de tilfører større mæthed.

Ingredienser 6-8 stk

1 dl tempereret vand

10 g loppefrøskaller (Skallin eller Husk)

2 gulerødder (cirka 150 g uden skræl) eller pulpen fra din friskpressede grønsagssaft

60 g udblødte dadler

2 æg

1 dl mandelmælk

½ dl ekstra jomfruolivenolie

20 g jomfrukokosolie

100 g mandler

100 g hasselnødder

100 g blandede hele hørfrø, græskarkerner

og solsikkekerner

1 tsk carob

½ tsk uraffineret salt


Fremgangsmåde

Pisk loppefrøskaller og tempereret vand i en røreskål i 1 minuts tid. Blend mandler og hasselnødder til mel. Riv gulerødderne, og bland dem med melet. Rør det sammen. Blend æggene grundigt med de udblødte dadler, kokosolie, carob og mandelmælk, og bland det hele undtagen æggemassen. Vend forsigtigt æggemassen, olivenolien og de hele frø og kerner i dejen. Dejen skal være våd og nærmest have konsistens som en tyk grød. Lad dejen hvile i cirka 10 minutter, kom lidt ekstra jomfruolivenolie på hænderne, og form forsigtigt 6-8 boller, som du sætter på en bageplade. Du kan også bruge en isske, så bliver bollerne smukt runde.

Bag bollerne ved 160 grader i en almindelig ovn i 40 minutter. Lad eventuelt bollerne stå i 10 minutter ved eftervarmen, det øger fastheden. Lad dem køle af på en bagerist. Opbevar bollerne i en tætsluttende beholder eller i en plastpose på køl. Stenalderbollerne er også velegnede til at fryse ned.

Du kan hente teknikker til glutenfri bagning HER
Du kan finde opskriften på glutenfri valnøddeboller HER
Du kan finde opskriften på stenalderbrød HER
Du kan hente tips og viden om glutenfri levevis HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Fiberboller uden mel – glutenfri og mælkefri? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.