Bagte gulerødder med dukkah

3 mar, 2025 | Sund Aftensmad

Bagte gulerødder med kikærter, feta og dukkah er en skøn, sund og velsmagende ret.

De her bagte gulerødder er ikke helt som andre gulerødder. Tricket er den høje varme, som bringer sødmen frem i gulerødderne. Du heller ikke spare på olivenolien og citronsaften, når du smager gulerødderne til. Den brændte og søde smag fra gulerødderne skal balanceres med syren fra citronen og saltet og fedmen fra olivenolien. De skal skinne af olie, og de smager. Denne opskrift stammer fra bogen “Spis med” af Eva Hurtigkarl.

Ingredienser til 4 prs. som tilbehør
200 g kikærter, tørrede (men kog gerne hele posen, så du har til fryseren)
Smagsgivere til kogevandet: 1 tsk. hele tørrede korianderfrø 1 tsk. hel spidskommen 1 tsk. chiliflaer
3 fed hvidløg, halveret 1 lille løg, halveret 1 spsk. olivenolie 1 tsk. sesamolie og uraffineret flagesalt

Fremgangsmåde kikærter
Læg kikærterne i blød i en stor skål med koldt vand i mindst 8 timer.
Hæld iblødsætningsvandet fra, kom kikærterne i en stor gryde, og dæk dem til med friskt vand.
Tilføj alle smagsgivere til gryden undtagen salt.
Bring kikærterne i kog, skru ned til middelsvag varme, og lad simre i 30-40 minutter.
Når kikærterne er færdige, kan du tilføje salt.

♥ Tip Jeg venter altid med at tilføje salt til kik ærterne, indtil de er kogt. Jeg har oplevet, at det kan være svært at koge kikærterne helt møre, hvis man tilsætter saltet fra starten. Skal man bruge kikærterne til hummus, kan man tilsætte natron til kogevandet, da det blødgør dem yderligere.

Ingredienser gulerødder
1 1/2 kg store gulerødder
2 dl ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret flagesalt
1 citron, saften
150 g fetaost

Fremgangsmåde gulerødder
Tænd ovnen på 250 grader varmluft med grillfunktion.
Skyl gulerødderne grundigt, og skær toppen og det yderste af gulerodens spids af. Gulerødderne skal ikke skrælles,
for det er skrællen, der giver den flotte mørke farve, når gulerødderne bliver bagt.
Smid gulerodstop og -bund ned til de kogende kikærter.
Beklæd en bradepande med bagepapir, og læg gulerødderne i et lag.
Dæk gulerødderne med halvdelen af olien og salt, og bag i 30-40 minutter.
Vend gulerødderne undervejs, så de får farve på alle sider.
Gulerødderne er færdige, når de er mørkebrune udenpå. De må gerne være lidt brændte.
Lad gulerødderne køle lidt, inden du skærer dem. Skær gulerødderne i aflang, skrå stykker. Drej guleroden en kvart omgang, hver gang du skærer.
Placér gulerødderne i en stor skål, og tilføj resten af olivenolien, salt og citronsaft. Rør godt rundt (gerne med fingrene), og smag dem grundigt til.
Tilføj kikærterne, og rør det hele sammen.

Ingredienser dukkah
20 g hasselnødder
1 spsk. hel spidskommen
1 spsk. tørrede korianderfrø
1 tsk. hel sort peber
1 spsk. sesamfrø
1 tsk. uraffineret flagesalt
1/2 tsk. stødt kanel
En knivspids stødt cayennepeber

Fremgangsmåde dukkah

Rist hasselnødderne på en tør pande ved mellemhøj varme i 4-5 minutter og lad dem køle lidt, og fjern skallen med fingene.
Rist spidskommen, korianderfrø, sort peber og sesamfrø på en tør pande ved mellemhøj varme i 2-3 minutter, eller indtil det begynder at dufte.
Brug en morter til at støde hhv. nødder og krydderier.
Bland det hele sammen i en skål, og tilføj så salt, stødt kanel og cayennepeber.
Har du ikke en morter, kan du bruge stødte krydderier (altså korianderpulver, stødt spidskommen og kværnet peber) og hakke hasselnødderne med en kniv.

Anret gulerødderne og kikærterne på et stort fad med fetaen smuldret udover.
Hæld lidt olivenolie oven på fetaen og drys med dukkah. Servér gerne med en frisk salat, hummus og brød til.
Hvis du har rester af retten tilovers, kan de bruges i en gryderet, fx med en krydret tomatsauce. Velbekomme…

Her kan du finde opskriften på Hokkado med dukkah
Her kan du finde opskriften på Blomkålsmos med estragon og gulerødder
Og her finder du opskriften på Ærtepuré med bagte gulerøddeer

Var du tilfreds med denne opskrift på Bagte gulerødder med dukkah? Du er velkommen til at tilmelde dig mit GRATIS ugentlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Laksetærte

Laksetærte

Laksetærte, der er super lækker og let at lave. Kan serveres til frokost eller aftensmad med en god salat til. Laksetærten kan laves glutenfrit.

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Disse delikate og velsmagende “reder” er lavet af bagte rodfrugtspagettistrimler, hvorefter der er tilføjet æg. De er dekorative og indbydende og kan serveres som morgenmad, frokost eller som tilbehør til aftensmad. Såvel børn som voksne er begejstrede for disse rodfrugtreder med æg og krydderurter. Prøv dem.

Lakseroulade med spinat

Lakseroulade med spinat

Lakseroulade med spinat, den bedste opskrift får du her. Lakseroulade er en let og virkelig velsmagende ret, der kan serveres til frokost eller forret med lidt salat til. Lakseroulade med spinat kan tilberedes dagen før og opbevares i køleskabet, faktisk bliver den...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.