Fyldte auberginer

18 jan, 2022 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift på fyldte auberginer stammer fra bogen Meze. Forfatteren Rukiye Benli er af tyrkisk afstamning og fortæller, at det tyrkiske navn for denne ret betyder “imamen besvimede”. Efter sigende skulle en imams nygifte kone have lavet denne aubergine ret til sin mand og have brugt helt abnorme mængder af olivenolie til retten. Så meget, at imamen besvimede blot ved tanken om, hvad det måtte have kostet af dyrebare dråber olivenolie. Men godt smager den.

Meze er tyrkisk og stammer fra det persiske mazzeh, som betyder at smage. Mezze består normalt af små retter, der oprindeligt blev serveret rundt omkring i Mellemøsten, ofte ledsaget af diverse anisdrikke, som eksempelvis arak på arabisk, raki på tyrkisk, ouzo på græsk, alle meget lig den franske version pastis. Meze er stadig en kendt og elsket madkultur i mange af landene omkring Middelhavet. Området strækker sig helt fra Balkanlandene til store dele af Mellemøsten og de arabiske lande. Du kan læse mere om Rukiye Benli’s smukke bog Mezze HER

Ingredienser
2 tomater
2 hvide løg
1 grøn lang peber
1 fed hvidløg
10 g bredbladet persille
8 små auberginer
6 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 tsk. sukker
salt og peber

Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 220 grader.
Skær et snit i bunden af tomaterne. Læg dem i en skål, og dæk dem med kogende vand. Lad dem stå i 5-10 minutter, eller indtil skindet begynder at løsne
sig på tomaterne. Hak tomaterne. Halvér løgene, og skær dem i skiver. Rens peberen, og skær den i skiver. Hak hvidløg og persille. Gem lidt persille til servering.

Steg auberginerne i olivenolie på en middelvarm pande, indtil skindet begynder at få farve, og de begynder at blive lidt bløde. Stil dem til side. På den
samme pande steger du løg, peber, hvidløg, persille og tomater, indtil det begynder at blive blødt. Smag til med sukker, salt og peber. Lav et snit i hver aubergine,
og fyld dem med tomat-/løgblandingen. Læg dem i et ildfast fad, og bag dem i ovnen i cirka 30 minutter, eller indtil de er helt møre og gyldne.
Drys med grofthakket persille, og servér auberginerne varme og lune.

Her kan du finde opskriften på Mellemøstlig hummus
Her kan du finde opskriften på Auberginer med svampefyld

Var du tilfreds med denne opskrift på Fyldte auberginer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.