Grillede fennikel med squashcreme

22 okt, 2024 | Sund Aftensmad

Grillede fennikel med squashcreme og puffede kerner
Fennikel med den milde lakridssmag overses alt for ofte. Her kan den nydes i en squashcreme, der viser en ny og
spændende side af den lidt neutrale squash. De halve fennikel kan dampes dagen før, de skal serveres. Også squashcremen kan tilberedes dagen før servering.
Opskriften stammer fra Kirsten Skaarups bog Grøn Gæstemad.

Ingredienser til 4 personer
50 g spelt- eller boghvedekerner (puffede speltkerner kan købes færdige)
2 store fennikel eller 4 små
2 fed hvidløg
Ekstra jomfruolivenolie
squashcreme:
50 g skalotteløg
1 spsk agave- eller anden sirup
250 g squash
1 håndfuld ramsløg eller 1 fed hvidløg
ca. 1 dl plantefløde
limesaft
Uraffineret flagesalt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Hvis du ikke vælger købte puffede speltkerner, så kog spelten i vand, der dækker, 20 minutter. Afdryp kernerne og lad dem tørre helt.
Steg kernerne i rigeligt olie, til de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir.
Boghvedekerner ristes blot sprøde på en tør pande.
Skær fennikelknoldene i halve og damp dem i lidt vand 6-8 minutter afhængig af størrelsen.
Afdryp knoldene og læg dem på en smurt bageplade med skærefladen nedad.
Pres hvidløgsfeddet og rør det i 3 spsk olie. Smør olien på de halve fennikel og drys med lidt salt og peber.

Sæt fennikelknoldene under grillen, og grill dem, til overfladen er gylden.
Hak skalotteløget til cremen og svits det i et par spsk olie, til løgene er bløde. Tilsæt siruppen og lad løgene
karamellisere.
Skær squashen i små terninger og kom dem i gryden. Tilsæt så lidt vand som muligt, ca. ½ dl, og damp squashen under
låg, til den er blød, 5-6 minutter.
Tilsæt snittet ramsløg eller presset hvidløg, og purér squashen. Tilsæt så meget fløde, at cremen bliver tilpas i
konsistensen.
Smag til med limesaft, salt og peber.
Servér fennikelen på en bund af squashcreme, og drys med lidt fennikelgrønt og de puffede kerner.

Her kan du finde opskriften på Gulerodsbøffer
Her kan du finde opskriften på Kartoffeltarteletter

Var du tilfreds med denne opskrift på Grillede fennikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.