Okseragout med grønt

3 sep, 2018 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Okseragout med grønt er en velsmagende og skøn ragout med delikat rodfrugtmos. Okseragout er en lækker, lunende ret, og det kan betale sig at tilberede dobbelt portion af ragouten, som let kan fryses ned og tages op på en travl dag.

Ingredienser til 4 personer

1 kg oksekød i tern eller strimler, eksempelvis fra tykkam
50 g økologisk bacon
Gammeldags kærnet smør
5 fed hvidløg
1 chili
1 spsk paprika
5 rødløg
6 peberfrugter, gerne i forskellige farver
4 gulerødder
800 g tomater, flåede friske eller fra dåse
½ hvidkål eller spidskål
½ l grønsagsbouillon
Uraffineret flagesalt samt friskkværnet peber
Friskhakket persille til drys
Reven skal af ½ citron

Fremgangsmåde

Skær baconen i mindre stykker og svits den let i smørret. Tilsæt chili og oksekødsstykkerne lidt efter lidt og brun dem. Skold og flå tomaterne og skær dem i mindre stykker. Alternativt kan du bruge økologiske, flåede tomater fra dåse. Tilfør krydderier til kødet, når det er brunet, og tilsæt herefter tomaterne. Kom grønsagsbouillon ved, så det næsten dækker, muligvis skal du spæde til med lidt mere vand, afhængig af grydens form. Lad ragouten simre ved svag varme i to timer.

Pil og hak løgene, rengør peberfrugterne og skær dem i mindre stykker, skræl gulerødderne og skær dem i skiver og skær kålen i strimler. Tilsæt herefter de sidste grønsager til ragouten og lad den simre i yderligere en halv time. Smag den til med salt og peber, drys med friskhakket persille og eventuelt reven citronskal og server den med rodfrugtmos.

Rodfrugtmos

Ingredienser

600 g kartofler
2 gulerødder
1 bundt persille
1 dl Acido, fåreyoghurt eller fløde
Gammeldags kærnet smør eller ghee
Lidt friskreven parmesanost (kan udelades)
½ tsk reven muskat
Uraffineret salt og friskkværnet peber

 Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker, Kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hak persillen og mos kartofler og gulerødder til en grov mos, hvortil du tilsætter smør, surmælk eller fløde samt krydderier og persille. Hæld mosen i små velsmurte forme eller rakiner og drys eventuelt med parmesanost. Bag rodfrugtmosen ved 160 grader i cirka 20 minutter og server den til ragouten, eventuelt med en god salat til.

Her kan du finde opskrift på Vegetarisk Bourguignon

Var du tilfreds med denne opskrift på okseragout med grønt? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.