Vegetarisk Bourguignon

1 jan, 2019 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Vegetarisk Bourguignon er en efterårsagtig og kraftfuld gryderet med skovsvampe, rødbeder og forskellige slags løg. Den tager lidt tid at forberede, men skal derefter blot simre på kogepladen, og den er besværet værd, for den smager fantastisk godt. Vegetarisk Bourguignon serveres med kartofler. Opskriften stammer fra bogen Mega Vega, og du kan læse min omtale af bogen vi linket herunder.

Ingredienser til 4 personer
1 løg
4 fed hvidløg
rapsolie til stegning
5 rødbeder (ca. 500 g)
5 gulerødder (350 g)
3 dl blancherede tragtkantareller (tilsvarende 7 dl friske, eller 
2 dl tørrede)
1 dl hakkede soltørrede tomater
½ bundt frisk timian
3 laurbærblade
3 dl rødvin
3 spsk tomatpure
2 dl vand
10 skovchampignoner
5 perleløg
gammeldags kærnet smør eller ekstra jomfruolivenolie til stegning
Uraffineret salt og friskkværnet peber
2 spsk hvedemel
4 spsk vand
1 dl syltede løg
½ bundt persille

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg. Svits dem bløde i olie i en stor gryde. Skræl og skær rødbeder og gulerødder i store stykker. Lad dem svitse med i gryden i nogle minutter. Tilsæt tragtkantarellerne. Skær dem i mindre stykker, hvis de er store. Hak soltørrede tomater og timian. Tilsæt dem sammen med laurbærblade, og svits i yderligere nogle minutter. Hæld rødvin, tomatpure og vand ved. Lad det koge under låg i 25 minutter. Skræl og kog kartoflerne. Skær champignon og perleløg i kvarte, og steg dem gyldne i smør eller olie på en stegepande. Krydr med salt og peber. Stil til side.

Når retten har kogt i 25 minutter, er det på tide at jævne den. Bland hvedemel og vand i en lille skål. Pisk, så alle klumper af mel bliver opløst. Hæld saucejævneren i gryden lidt ad gangen, til saucen bliver så tyk, som du vil have den. Tilsæt skovchampignon, perleløg og syltede løg, og lad det koge i yderligere 5-10 minutter, til rødbederne er bløde. Smag retten til med salt og peber.  Tag laurbærbladene op og vegetarisk Bourguignon er klar til servering. Klip lidt ­frisk persille over retten og server med kogte kartofler til 4 personer.

Du kan finde min omtale af bogen Mega Vega HER
Du kan finde opskriften på squashspagetti HER
Du kan finde opskriften på vegetarisk Bolognese HER
Du kan finde opskriften på okseragout med grønt HER

Var du tilfreds med denne opskrift på vegetarisk Bourguignon? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.