Opskrift på boller i karry – sunde boller i karry
Opskrift på boller i karry – sunde boller i karry. Denne opskrift på boller i karry er ikke bare mere velsmagende, den er også sundere og lettere at tilberede end traditionel boller i karry. Prøv den, jeg er sikker på, at hele familien vil synes om denne lækre version på hakket kylling og med mere grønt. Retten er uden komælk og er let at lave glutenfrit, hvor rasp og mel blot erstattes af glutenfri rasp, blendet glutenfrit brød og rismel.
Ingredienser til 4 personer
2 løg
400 g hakket kyllingekød
½ dl rasp eller et stykke blendet brød
1 æg
1 rød peberfrugt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk karry
1-2 fed hvidløg
stødt koriander efter smag og behag
1/2-1 tsk stødt spidskommen
Chili efter smag og behag
Uraffineret salt og peber
1 spsk mel (hvede- eller speltmel, eller hvis glutenfri rismel)
1-2 dl vand
1 dåse kokosmælk
3 spsk mango chutney
½ bundt forårsløg
Evt. røde ris, der skylles og koges
Fremgangsmåde
Pil løgene og riv dem fint. Bland løgene med kød, rasp, æg og salt og peber og rør farsen sammen. Form den til kødboller på størrelse med små golfbolde og læg dem på en tallerken.
Rengør peberfrugterne og skær dem i små bitte stykker. Varm olivenolien op på en pande og svits peberfrugtestykkerne deri. Drys mel, karry og andre krydderier over og svits kortvarigt. Tilsæt vand, kokosmælk og mango chutney og rør det sammen. Når det begynder at koge kommes kødbollerne forsigtigt i gryden, så de ligger i ét lag. Kom låg på gryden, skru ned og lad retten simre i 15 min. Efter 5 min kan du kigge til retten og forsigtigt vende kødbollerne og justere konsistensen med vand. Når kødbollerne er færdige, justerer du igen med vand og smager til med krydderier. Snit forårsløgene fint og drys dem over ved servering. Server retten med kogte, røde ris, grøn sprød salat evt. med forårsløg og ærter? samt mango chutney.
Her finder du opskriften på Italienske kødboller
Her finder du opskriften på Bone Broth med kyllingeboller
Var du tilfreds med denne opskrift på Boller i karry? Klik meget gerne “Synes godt om” lige nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.