Opskrift på ovnristede grønsager i fad

26 okt, 2022 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Briam er det græske navn for denne opskrift på ovnristede grøntsager i fad med masser af friske grønsager, løg, revne tomater og god olivenolie. Retten smager fantastisk dejligt, er enkel og billig, og den stammer fra den smukke bog Kærlighed, Olivenolie og citroner, skrevet af Mina Stone. Retten kan spises varm eller afkølet med græsk yoghurt og godt brød til.

Ingredienser til 6-8 personer

450 g tyndskindede, voksagtige gule eller røde kartofler
680 g aubergine
450 g peberfrugt (enhver slags og størrelse)
450 g squaash
2 store løg
4 hvidløgsfed
300 g cherrytomater (valgfrit)
6 store tomater
2½ dl ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret flagesalt og friskkværnet sort peber

Tilberedning

Forvarm ovnen til 180 C°. Hav to bradepander eller ovnfaste fade på 23 x 33 cm klar.
Skær kartofler, auberginer, peberfrugter og squash i rustikke, mundrette stykker, og kom dem i en skål.
Skær løgene i tynde halvmåner, og pil hvidløgsfeddene, og hak dem groft. Vend løg, hvidløg og hele cherrytomater (valgfrit) i skålen med de udskårne grøntsager.
Riv tomaterne groft over en skål. Når du river dem, vil du stå tilbage med skindet af tomaterne, som du kan kassere eller gemme til anden brug.
Vend grøntsagerne med den revne tomat, olivenolie og masser af salt og friskkværnet sort peber, og sørg for, at de krydres godt. Fordel grøntsagerne i de to bradepander eller fade, og sørg for at dele saften ligeligt mellem dem. Dæk med bagepapir, og bag i 40 minutter. Øg temperaturen til 200 C°, fjern papiret, og bag i yderligere 30-40 minutter, eller indtil grøntsagerne er gyldenbrune ovenpå.

Her kan du finde opskriften på Grønne frikadeller
Her kan du finde opskriften på Bagte auberginer med pinjekerner
Her kan du finde opskriften på Stegt spidskål med æbler

Var du tilfreds med denne opskrift på ovnristede grønsager i fad? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.